Annonce
Kerteminde

Se video: 35 tons tung bro blev hejst på plads i blæst og regn

Den nye bro over Munkebovej bliver indviet 13. december.

Munkebo: Vejrguderne var ikke med folkene fra entreprenørfirmaet Danpro Steel Construction, da de lørdag aften hejste den nye bro på plads over Munkebovej.

- Vi var noget udfordrede, for det var koldt, blæsende og rigtigt træls. Men trods vind og vejr så lykkedes det alligevel, fortæller projektleder Per Gerner Sørensen.

Den 35 meter lange og 35 tons tunge bro er bygget i sektioner i Polen, samlet i Fredericia, og lørdag aften ankom den på lastbil til Munkebo.

Før arbejdet gik i gang blev Munkebovej spærret klokken 18, og derefter tog det er par timer at få kranen afbalanceret, inden den var klar til at løfte.

- Planen var, at vi skulle være hejseklar klokken otte, og så ville vi hejse mellem klokken otte og ni, siger Per Sørensen.

Den plan kom til at holde, for klokken lidt over halv ni blev broen kørt frem til kranen, spændt fast, og i løbet af cirka 20 minutter blev broen løftet op fra lastbilen, drejet en halv omgang i luften, inden den blødt blev sat på plads.

- Der var temmelig meget vind, og vi havde lige lidt problemer, da vi fik broen på tværs, og vinden kom helt forkert ind på den. Man kunne godt mærke, at så snart den kom op over træerne, der begyndte den at rykke. Men det er dygtige folk, og den kom på plads, fortæller Per Sørensen.

Annonce

Indvielse 13. december

Den nye bro erstatter den gamle bro over Munkebovej, der blev totalbeskadiget i 2018, da den blev påkørt af en lastbil, der var for høj.

Det kommer forhåbentligt ikke til at ske igen, for frihøjden under den nye bro er hævet med 43 centimeter.

Efter broen var komet på plads, gik arbejdet i gang med at sikre den.

- Vi har sat bolte i og sat søljer op, og inden vi var færdige, tror jeg klokken var tre, før vi kørte hjemad, siger Per Sørensen.

Broen er dog ikke helt klar til at blive taget i brug endnu. Der mangler stadig at blive monteret autoværn, ligesom der er en del anlægsarbejde rundt om broen.

Kerteminde Kommune forventer, at broen er helt klar til indvielse 13. december.

Det både blæste og regnede, da den nye stibro blev sat på plads lørdag aften. Foto: Peter Ammitzbøll
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce