Annonce
Faaborg-Midtfyn

Se tallene: Så ofte pjækker politikerne i Faaborg-Midtfyn

DF'erne Anne Møllegaard Mortensen og Åge Priisholm er mødt op til hvert eneste møde i kommunalbestyrelsen og i de politiske udvalg de seneste 18 måneder. Det var kun dem og borgmester Hans Stavnsager (S), der formåede det. Foto: Michael Bager
Flere politikere har i samme år over 15 procent fravær fra møder i udvalg og byråd. Problematisk, mener professor.

Faaborg-Midtfyn: Når politikere vælges ind i kommunalbestyrelsen, forventer de fleste borgere angiveligt, at politikerne passer deres politiske arbejde. Men hvordan går det egentlig med at møde op der, hvor der kan gøres en forskel? Avisen har samlet tallene.

Mange politikere har travlt, og nogle gange går det ud over de officielle møder i kommunens politiske udvalg og i kommunalbestyrelsen. Enkelte politikere er store syndere, når det kommer til fravær. Og det kan være et problem, hvis politikerne ikke er på deres pind, siger Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

- Det er selvfølgelig problematisk, når politikere har et betydeligt fravær. Kommunalpolitikere er en væsentlig del af ledelsen af en meget stor organisation, og deres opgave er at være til stede og repræsentere befolkningen. Det kan de jo ikke, når de ikke er til stede, siger hun.

Annonce

Sådan har vi gjort

I grafikken kan du se præcis, hvor meget politikerne i Faaborg-Midtfyn har været fraværende eller delvist fraværende.

Alle tal er indsamlet fra samtlige referater i alle de seks politiske udvalg samt kommunalbestyrelsesmøderne. Sammenlagt er der tale om 143 møder.

Fraværet er opgjort således, at politikerne får fravær fra møder, hvor de enten ikke er kommet, er kommet sent eller er gået for tidligt. Derfor dækker tallene over møder, hvor politikerne har været fraværende eller delvist fraværende.

Hvad viser tallene?

Statistikken viser, at der er store udsving i politikernes evne til at møde op, når der er udvalgs- og kommunalbestyrelsesmøder. Der er en tydelig tendens til, at politikerne er langt bedre til at møde op, når der er indkaldt til et kommunalbestyrelsesmøde fremfor et udvalgsmøde.

10 ud af 25 politikere har intet fravær i kommunalbestyrelsen, hvor kun fem har magtet det samme i udvalgene. Desuden er den gennemsnitlige fraværsprocent meget lavere i byrådet i modsætning til udvalgene.

Socialdemokraten Tanja Kromann Clausen er samlet set den politiker, der oftest bliver væk. Det er især, fordi hun ofte udebliver fra udvalgsmøder i Teknik- og Miljøudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Her præsterer hun at udeblive, komme for sent eller gå tidligere fra mere end en tredjedel (37,14%) af de møder, hun er indkaldt til.

De positive historier skal finde i Dansk Folkeparti og hos borgmester Hans Stavnsager (S).

DF-politikerne Åge Priisholm og Anne Møllegård Mortensen har begge formået at score nul procent i fravær. Det samme har Hans Stavnsager.

Årsager til fravær

Der kan være mange grunde til, at en politiker har meget fravær. Mange er deltidspolitikere, som passer et almindeligt arbejde ved siden af det politiske.

- Der er store udsving i, hvor meget kommunalpolitikere møder op. Det kan hænge sammen med deres job, om de har andre politiske tillidsposter, den måde det politiske arbejde er organiseret på, en politikers placering i partihierarkiet og det generelle arbejdsklima i byrådet, siger professor Eva Sørensen.

Der er som udgangspunkt mødepligt til disse møder, hvis man er medlem af kommunalbestyrelsen. Det kan alligevel være lovligt ikke at møde op, og møderne behøver ikke være førsteprioritet for politikerne. Der er ikke en præcis lov om, hvornår det er i orden ikke at møde op, men det beskrives, at helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende alle kan være gyldige grunde til fravær.

Har en politiker et højt fravær, kan det i sidste ende føre til, at vedkommende får fratrukket deres vederlag. Der findes imidlertid ingen eksempler på, at politikere har mistet deres sæde, fordi de har et højt fravær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce