Annonce
Nordfyn

Se listen: Disse veje på Nordfyn skal have ny belægning

I løbet af 2020 får en hel del veje på Nordfyn ny belægning. Arkivfoto
Administrationen i Nordfyns Kommune har udpeget en række vejstrækninger, der skal have ny belægning. Politikere skal prioritere listen efter udbud.

Nordfyn: En hel del veje på Nordfyn står efter planen til at få ny belægning i løbet af 2020.

Administrationen i Nordfyns Kommune har på baggrund af skadesregistreringer og efter en prioritering af den løbende vedligeholdelse udpeget vejstrækninger, som nu skal i udbud med henblik på at få ny belægning.

Udbudsmateriale og vilkår for udbuddet er udarbejdet i samarbejde med Assens og Middelfart Kommuner for at opnå en ensartethed i krav og vilkår, der stilles til leverandørerne. Der er ligeledes samarbejde om tilsyn med det udførte arbejde.

- Alle vejene på Nordfyn, der er på listen, skal nok få belægning på, men hvilken rækkefølge og hvornår det sker, det skal vi finde ud af, når udbuddet er overstået, fortæller Anders Thingholm (K), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Annonce

Se listen

Her kan du læse, hvor vejene i de forskellige byer på Nordfyn, er udvalgt til at få ny belægning:

Bogense: Søndermarksvej, Reberbanen, Fuglebakken, Eranthisvej, Anemonevej, stier i Norgeskvarteret, Østre Engvej, Toftekærsvej og Gyldensteensvej (afdækning af ny belægning).

Otterup: Bomosen, Bredstrupvej, Langeliniegården, Ågade og Åkandevej.

Søndersø: Kalvegangen, Højagervej og Søndersø Skovvej (afdækning af ny belægning),

Morud: Søndersøvej og Tevringevej (afdækning af ny belægning).

Veflinge: Labøllevej.

Krogsbølle: Krogsbøllevej.

Vesterby: Slettens Landevej (afdækning af ny belægning)

Nørre Nærå: Nr. Næråvej (afdækning af ny belægning).

Stillebæk: Rugårdsvej.

Louise Rasmussen, chef for drift i Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune, fortæller her, hvorfor nogle af vejene er med på listen, selvom de stort set lige har fået ny asfalt på. Det er de veje, der er noteret for afdækning af ny belægning.

- Man lægger et slidlag ovenpå, når der er gået et par år, forklarer hun.

På en række af de udvalgte veje vil det kun være delstrækninger, der får ny belægning. Efter licitationsresultatet kan enkelte strækninger udgå, understreger Nordfyns Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce