Annonce
Kerteminde

Se, hvad der hitter blandt kunderne i sommervarmen: Kød til grillen, noget til tørsten og skildpadde i isen

Naturligt bliver der solgt masser af kildevand i Kertemindes butikker i sommermånederne. Hvad der ellers har hittet i år, kan du læse i artiklen. Arkivfoto: Roland Petersen
Med sommertemperaturerne ændrer salget af varer sig i butikkerne naturligt også. I Kertemindes butikker er det blandt andet kød, koldskål og skildpaddeis, der hitter.

Kerteminde: I år har der været 168,5 timers solskin i Kerteminde indtil videre. Sidste år var der 356,7 timer solskinstimerpå samme tidspunkt.

Det er naturligt nok noget, der viser sig i, hvad der bliver købt i butikkerne i Kerteminde. Færre solskinstimer betyder, at der endnu ikke er afbrændingsforbud i kommunen. Det påvirker blandt andet kødsalget i SuperBrugsen.

Herunder kan du se, hvad tre butikker oplever, der har hittet blandt kunderne i sommeren i år indtil videre.

Annonce

1. Ingen afbrændingsforbud = mere grillkød

Det kan være svært at få en parkeringsplads ved SuperBrugsen. Særligt når det er godt vejr, hvor mange kunder kommer for at købe sodavand eller grillkød ifølge brugsuddeleren. Arkivfoto: Tobias H. Niebuhr

Sidste års usædvanlige varme medførte afbrændingsforbud i de fleste kommuner. Grillen måtte ikke tændes.

Det må den gerne i år - i hvert fald indtil videre. Det mærker SuperBrugsen i Kerteminde, fortæller brugsuddeleren, Jan Sandgaard.

- I år hitter kødet mere end sidste år, fordi vi må grille. Vi sælger væsentligt mere kød. Til gengæld sælger vi lidt mindre øl og sodavand. Vejret har en stor indvirkning, siger han.

Når varmegraderne kalder på en tur til stranden, er det særligt sodavand, vand, øl og lignende, der bliver solgt meget af. Det er onsdagens gode vejr et eksempel på, fortæller brugsuddeleren.

- Sodavandssalget var dobbelt så stort i går, som da det var regnvejr i mandags, siger Jan Sandgaard og tilføjer:

- Vores omsætning er 70 procent større end normalt. Den største uge er altid uge 30. I år slår sidste års rekord. Forskellen, når det er sommer og strandvejr, er 400 kunder om dagen.

2. Skildpadder, sorbet og guf

En gammeldaws is med to kugler og guf er noget, der hitter blandt kunderne i Vaffelhuset og har gjort det i flere år. Sidste år oplevede ejeren Jan Møller dog, at folk i august havde spist for meget is på grund af de mange dages solskin. Han håber, at kunderne vil komme i august i år også. Arkivfoto: Yilmaz Polat

I Vaffelhuset er det, som det har været i flere år, en gammeldaws med to kugler og guf på toppen, der hitter ifølge ejeren.

- Ni ud af ti vil have guf på og næsten alle - 95 procent - vil have isen i vaffel. Vi er begyndt at sælge mere softice end førhen, og flere er begyndt at ville have isen i bæger. Men det er langt fra mange, siger Jan Møller og tilføjer:

- Det er skildpaddeisen, der ligger helt i top. Så kommer nougat, chokolade og på en tredjeplads lakridsen.

Det ændrer sig lidt, når solens stråler skinner ekstra meget igennem og sender sommertemperaturer over Kerteminde, fortæller ejeren.

- Når det er så godt vejr som i de her dage, er det svært at holde sorbet-isen til. Det er de helt vilde med i her i varmen, siger han.

3. Kildevand og koldskål

I Spar på Langegade er der i år blevet installeret aircondition, så kunderne kan blive kølet ned, mens de handler sommerens nedkølende delikatesser ind. Arkivfoto: Rikke Baltzer Knudsen

På Langegade i Spar femdobles salget af vand, sodavand og koldskål, når temperaturmåleren kommer op på 25 grader ifølge Søren Laust Jørgensen, der har dagligvarebutikken.

- Hvis temperaturen når derop omkring som de seneste dage, bliver kildevand og sodavand i drikkeklare flasker flået fra hylderne. Det gælder også koldskål. I gamle dage, da man primært lavede koldskålen selv, var det kernemælk, der blev revet ned fra hylderne, siger han og tilføjer:

- Salget af visse ting femdobles bare, når temperaturen kommer derop. Også koldskål, siger Søren Laust Jørgensen.

Derfor får butikken også leveret vand to gange i ugen.

- Vi må simpelthen ikke løbe tør, siger butiksindehaveren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce