Annonce
Faaborg-Midtfyn

Se dansen på Torvet: De friskeste studenter nogensinde

Aldrig før har Faaborgs studenter været så nysprungne som de 95, der gav den gas på Torvet onsdag eftermiddag. Alle var blevet studenter samme dag i timerne op til studenterdansen.

Faaborg: Ved første øjekast lignede det hele sig selv. Hele Torvet fyldt med glade, nyudsprungne, dansende studenter - omgivet af en kødrand af stolte forældre, søskende, bedsteforældre og nysgerrige venner.

Og så var der alligevel noget, der var anderledes i år. For aldrig har Faaborgs nyudsprungne studenter været så nyudsprungne. Som noget helt nyt havde man valgt at samle det hele i en gigantisk festdag, hvor alle 95 studenter blev studenter samme dag. I timerne fra klokken otte om morgenen og frem til kort før studenterdansen på Torvet havde de én efter én afsluttet den sidste eksamen og fået huen på.

Så frisuren kunne næsten ikke nå at blive varm og fladtrykt i det korte tidsrum, fra huen kom på, til der skulle danses lancier på Torvet.

- Jeg synes, det er en fantastisk kombination, at alle blev færdige i dag. Da vi så, at vi havde muligheden for at lave det sådan, tænkte vi, at så skal vi have en forrygende dag. Vi har haft en fantastisk dag ovre på gymnasiet lige fra klokken otte, hvor de er væltet ud på stribe. Der har været masser af forældre, bedsteforældre og søskende, og så føles dansen her bare som en forlængelse af det. Og nu fortsætter vi direkte tilbage til middag og fest, så det er én lang dag med fest og glæde og rigtig mange mennesker, siger Jesper Hasager Jensen, der har oplevet sin første studenterdans som ny rektor for Faaborg Gymnasium, efter han overtog posten fra Sophie Holm Higgins pr. 1. april i år.

Annonce
Nybagte studenter danser lancier på Torvet i Faaborg. Foto: Sugi Thiru
95 nybagte studenter indtog Torvet med deres forrygende lancierdans. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce