Annonce
Danmark

Se Danmark: Tilbage til fortiden

Give: Sommerferieaktivitet på museum. De 24 børn i alderen seks til 12 år pakker iPads og mobiltelefoner væk i tre dage på museet. I stedet smøger de ærmerne op. Der skal nemlig knokles, som man gjorde i hedebondefamiliens liv i begyndelsen af 1900-tallet. Fårene klippes, uldet kartes, hønen slagtes og maden laves fra bunden. . Foto: Søren E. Alwan
Kameraet og sanse for detaljer er deres redskaber, når avisens fotografer rapporterer fra livet i halvdelen af det danske land. Se nogle af deres bedste billeder hver dag under overskriften 'Se Danmark'.

Sommerferie på museum hitter hos børnene. For første gang i fem år har Give-Egnens Museum meldt udsolgt og oprettet venteliste på sin sommerferieaktivitet. Da 24 børn gik i gang med at slagte hønsene, som man gjorde i gamle dage, var Søren E. Alwan med på sidelinjen og fangede børnenes kunnen og udtryk i ansigtet i sine billeder.

Annonce
Esbjerg: Der var liv og glade dage, stor konkurrencelyst og knap 400 rørige børn i alderen 6-10 år, da Esbjerg Atletikstadion på Gammel Vardevej onsdag den 3. juli dannede rammen om Esbjergs første SFO-olympiade. Her dystede 400 poder i de velkendte OL-discipliner som højdespring, længdespring, længdekast og stafetløb, mens de knap så olympiske discipliner som gummistøvlekast og mooncarløb også var på tapetet. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce