Annonce
Indland

Se Danmark: Sommerens anden ungdom

Alnor: Alnor Strandpark er Sønderborg Kommunes mest veldrevne med den snart 75-årige bademester Egon Callesen som primus motor. Foto: Timo Battefeld
Avisens fotografer sætter hver dag billeder på livet som det folder sig ud i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste i dette daglige fotogalleri.

Alnor: Som den første er den snart 75-årige bademester Egon Callesen hver morgen i vandet ved Alnor Strandpark. Nu hvor sommeren er i gang med sin anden ungdom, gør det godt med en svalende dukkert fra badebroen. Havde det ikke været for Egon Callesen, var her slet ingen bro, fortæller en af badegæsterne til journalist Lise Kristensen, som sammen med fotojournalist Timo Battefeld besøgte den engagerede bademester.

Annonce
Tørring: Gudenåen og områderne omkring den, f.eks. her i Uldum Kær, er blevet brugt af mennesker gennem århundrede. Foto: Peter Leth-Larsen
Odense: Mandag aften blev Odense Internationale Filmfestival skudt i gang på Magasinet i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Holstebro: Kunstner Peter Opstrup, stammer fra Holstbero, men bor i dag i København. Foto: Morten Stricker
Morud: Adam Röttger på 10 år sætter en fuldtræffer ind under dåsekast ved en temadag i byen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce