Annonce
Danmark

Se Danmark: Ledermøde i fitnesscentret

Odense: Hos app- og web-udviklingsvirksomheden House of Code i Odense har ledergruppen skiftet mødelokale og faste agendaer ud med vægtskiver og høj puls. Én gang om ugen mødes de til fælles styrketræning for at få drøftet de ting, der er behov for. - Det har minimeret vores møder og givet os mere tid til andre ting, mener direktør Jonathan Bornemann. Foto: Christian Nordholt
Hver dag er avisens fotografer i sving i læsernes tjeneste for at rapporterer fra livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Odense: Det klassiske ledermøde med kaffe og stillesiddende snak er skiftet ud med armbøjninger og vægttræning hos app- og web-udviklingsvirksomheden House of Code i Odense. Ordningen, der i starten blev mødt med nogen skepsis, har dog effektiviseret møderne, bidraget med god energi og er blevet et godt eksempel for de medarbejdere, som virksomheden også tilbyder to timers ugentlig firmamotion.

Journalist Trine Grauholm og fotojournalist Christian Nordholt besøgte de hårdtarbejdende chefer og fortæller historien om virksomheden, der i de seneste to år er blevet henholdsvis nummer to og et i Region Syddanmark i kampen om at blive Danmarks sundeste arbejdsplads.

Annonce
Grindsted: Eleverne på Grindsted Gymnasium er i fuld gang med årets musical, som snart har premiere. Foto: Martin Ravn
Sønderborg: Gilbert Gordon er ved at bygge sin udstilling op på Augustiana.Foto: Timo Battefeld
Vester Aaby: Vester Aaby har fået en ny å. Eller rettere en gammel å, der var rørlagt i mange årtier, er nu gravet frem og genskabt, så den bugter sig smukt ned over engen lige vest for byen. Det er Henrik Toft, der driver bed and breakfast-stedet Lysbjerg Rooms, der ejer marken og har fået åen genskabt. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce