Annonce
Indland

Se Danmark: Knokler med krabber

Lillebælt: Krabbefangst er blevet en vigtig del af de lokale garnfiskeres indkomst efter andre fisk er væk. Skærbækfiskeren Lars Hast tømmer nemt sine ruser for 300 kg krabber hver anden dag. Foto: Peter Leth-Larsen
Livet i Danmark vest for Storebælt dokumenteres hver dag af avisens fotografer. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri

Lillebælt: Livet i Lillebælt er ikke hvad det har været. Det må erhvervsfisker Lars Hast konstatere. Fiskene er væk, så han lever nu af at fange krabber og snegle. Pressefotograf Peter Leth-Larsen var en tur på Gudsø Vig med fiskeren og skibshunden Holger, hvor udbyttet af en syv timers arbejdsdag blev 15 sække med krabber til en samlet værdi af 750 kroner. Dagen blev alligevel reddet i form af en bifangst af ål.

Annonce
København: Cæcilie Norby. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Viborg: Yeti Adventure Challenge starter i år på Hjultorvet i Viborg. Foto: Morten Pedersen
Klintebjerg: Flemming og Herdis Eriksen med barnebarnet Rosa Liv Larsen Viborg stiger ombord på Lunden, som i pendulfart fragtede otte personer ad gangen over til den lille ø Vigelsø i Odense Fjord i forbindelse med Fjordens Dag i Klintebjerg Havn. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce