Annonce
Indland

Se Danmark: Dunede forbandelser fra deres bedste side

Vestjylland: Vi har vel alle en eller anden holdning til mælkebøtterne. Enten er de en fryd for øjet eller en pestilens, når de er alle andre steder end ude i naturen - for i græsplænen er de ikke velkommen. Men de er jo faktisk spiselige i blandt andet salater. Så man har dog kulinarisk glæde af dem også. Og når de så står med deres hvide dun efter at have lyst gult om kap med rapsmarkerne derude, ved vi jo godt, hvor det bærer hen ad - nemlig til flere mælkebøtter næste år. Foto: Jørgen Kirk
Som læsernes førstehåndsvidner rapporterer avisens fotografer hver dag om mennesker og miljø i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Vestjylland: Der er delte meninger om mælkebøtter. Nogle ser deres luftige skønhed, mens andre forbander dem. Pressefotograf Jørgen Kirk har et særdeles godt øje til naturen og faldt forleden over denne samling af den omstridte plante.

Annonce
Odense: Pia Malmsiø er slemt plaget af den autoimmune sygdom børneleddegigt. Hun er fuldstændig afhængig af andres hjælp og har meget bevidst valgt Kære Pleje frem for Odense Kommune. Hun frygter, hvad fremtiden bringer, når Kære Pleje den 31. august forlader sit samarbejde med Odense Kommune.Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce