Annonce
Danmark

Se Danmark: 10-årige Samuel er cool

Odder: 10-årige Samuel og hans familie har deltaget i Cool Kids. Et projekt for familier med et barn med angst. Samuel og familien har fået meget ud af forløbet, så Samuels angst nu ikke styrer hans liv. Samuel danser hip-hop og har blandt andet en airtrack bane derhjemme, som han bruger meget tid på for at holde angsten væk. Foto: Søren E. Alwan
Hver dag er avisens fotografer på farten for at fortælle historier om mennesker og livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Odder: I dag virker 10-årige Samuel ikke som den generte type, men sådan har det ikke altid været. Tidligere var hans liv stærkt påvirket af angst for alverdens ting og situationer. Det rettede et 10-ugers kursus, Cool Kids, op på. Her får børn med angst sammen med deres familier hjælp, støtte og redskaber til at håndtere angsten. Journalist Anya Wissendorff og fotojournalist Søren E. Alwan fortæller i ord og billeder historien om Samuels vej fra angst til drømmen om at komme på en danseefterskole.

Annonce
Kværs: Åbningsfest i Kværs Sogns Forsamlingshus, som er blevet restaureret efter brand. Foto: Timo Battefeld
Marstal: ÆrøXpressen, den nye færge mellem Marstal og Rudkøbing, blev lørdag indviet på Marstal Havn. Foto: Katrine Becher Damkjær
Tarm: Friluftsbørnehaven SpireVium har fået penge til at købe krible-krable-rygsække for. Med dem tager og undersøger naturen. Foto: Mads Dalegaard
Tarm: Friluftsbørnehaven SpireVium har fået penge til at købe krible-krable-rygsække for. Med dem tager og undersøger naturen. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce