Annonce
Indland

SDU-professor: Vi har slet ikke styr på pesticid-resterne

- Der kan sagtens være en dyne pesticider på vej ned i grundvandet, som vi slet ikke har styr på, siger SDU-professor Philippe Grandjean. Arkivfoto: Robert Wengler

Både blandt eksperter og hos regionen er der enighed om, at overvågningen af drikkevandet for øjeblikket ikke er tilstrækkelig. Udtalelserne falder efter flere uheldige sager på Fyn.

To odenseanske vandværker er lukket inden for de seneste to uger, fordi der i vandet er fundet rester af stoffet desphenyl-chloridazon, der stammer fra det i dag forbudte ukrudtsmiddel chloridazon.

Ifølge professor i miljømedicin ved SDU Philippe Grandjean, som blandt andet arbejder med forureningers skadelige effekt på børn, er der risiko for, at fundet af pesticidresterne i vandet blot er toppen af isbjerget.

- Det, vi netop har set i blandt andet Odense, kan være et øjebliksbillede. Der kan sagtens være en dyne pesticider på vej ned i grundvandet, som vi slet ikke har styr på, siger Philippe Grandjean.

Professoren påpeger, at man i praksis ikke måler på samtlige af de flere hundrede stoffer, der potentielt kan indeholde sundhedsskadelige pesticider. Typisk måles udelukkende på udvalgte markører.

Annonce

Pesticidresterne, man fandt i vandet fra både Lindvedværket og Dalumværket, er netop et af de stoffer, der ikke er på listen over pesticider, som man normalt undersøger danskernes drikkevand for, og det bekymrer Philippe Grandjean.

- Spørgsmålet er jo blandt andet, om de udvalgte markører, man måler på, er de rigtige. Problemet er, at vi ikke har detaljeret viden om alle stoffer, og derfor er det ikke muligt at lave en reel risikovurdering af potentielle effekter på sigt, siger Philippe Grandjean, som på baggrund af fundet af desphenyl-chloridazon i vandet konkluderer:

- Når man finder en sådan forurening, som ikke opdages rutinevis, så må man sige, at overvågningen af vandet er utilstrækkelig.

Satset på den billigste løsning

Ifølge miljøprofessoren skyldes den i hans optik begrænsede viden om pesticider og deres potentielle sundhedsmæssige virkninger, at man har satset på den billigste løsning, når det gælder måling af drikkevandet.

- Jeg tror sagtens, at man vil kunne måle de stoffer, der er relevante. Min pointe er, at man ikke har sat dem på listen over, hvilke stoffer man overvåger. Det begynder at koste, hvis man pludselig skal have en masse flere stoffer på listen, siger Philippe Grandjean og tilføjer:

- Men hvis det net, man har sat op, ikke er godt nok, så må overvågningen jo tages op til overvejelse. Det kræver således en gentænkning af hele systemet, hvis vi skal holde fast i det oprindelige og politisk vedtagne mål om, at der ikke må være pesticider i vores drikkevand.

Ingen overraskelse for regionen

I Region Syddanmark er næstformand i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer Preben Jensen (V) enig i, at der skal føres bedre kontrol med vandværkernes vand.

- Jeg mener, at det vil være naturligt også at undersøge vandet for chloridazon, når man alligevel tager prøver af vandet, siger han.

Ifølge næstformanden kommer fundet af pesticidresten fra desphenyl-chloridazon ikke som nogen overraskelse.

Allerede sidste år opfordrede regionen til, at chloridazon bør indgå som et af de stoffer, vandværkerne skal kontrollere for. Opfordringen kom i kølvandet af en undersøgelse, regionen foretog af 87 forskellige lokaliteter, hvoraf der i over halvdelen af tilfældene blev fundet rester af chloridazon.

- I regionen ligger vi inde med en ret stor viden om de her stoffer, men vi mener, at der skal mere til, hvis vi skal kunne sige noget om, hvad stofferne kan have af negative virkninger, siger Preben Jensen og tilføjer:

- I sidste ende er det jo op til Miljøstyrelsen, om stoffet skal på listen, men selvfølgelig i samarbejde med kommunerne og regionerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce