Annonce
Fyn

SDU-professor: Vælgerne ser spinkrig som en børnehave

Professor Robert Klemmensen, Institut for statskundskab på SDU, er overbevist om, at spinkrigen mellem Venstre og Socialdemokratiet ikke gør noget godt for forholdet mellem politikerne og vælgerne. Foto: Michael Bager
Den aktuelle spinkrig mellem Socialdemokratiet og Venstre om udligningsreformen er meget skadelig for vælgernes tillid til politikerne. Det fastslår Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

- Hvorfor ser vi den spinkrig omkring udligningsreformen?

- Det er fordi, der er rigtig, rigtig store interesser på spil. Det er milliarder af kroner, der bliver flyttet rundt på tværs af kommunerne. Hvem skal have pengene, og hvem skal betale. Så det er vigtigt at vinde støtten til den side af debatten, som man selv står på. Derfor er slagsmålet så intenst, som vi ser det i øjeblikket. Og så er der desuden det forhold, at der venter et kommunalvalg om halvandet års tid.

- Hvorfor er kommunalvalget afgørende i det spil?

- Fordi nogle borgmestre vil nå at kunne gøre mere for vælgerne som følge af udligningsreformen, og nogle vil så kunne gøre mindre. Derfor har vi også set, at nogle borgmestre har udtalt sig meget kritisk om reformen. Blandt andet en socialdemokratisk borgmester i Hjørring. Og det er altid ubehageligt for et parti, når det ikke fremstår enigt. Men det er også værd at huske, at uenighed ikke er et sygdomstegn i demokratiet. Nærmest tværtimod. Det synliggør de forskellige politiske positioner, som folk har at vælge imellem.

- Men hvad siger du til en aktuelle spinkrig mellem Socialdemokratiet og Venstre?

- At referere fra lukkede forhandlinger er at gå over grænsen. For i et forhandlingslokale er man nødt til at sælge ud af sine egne synspunkter for at nå et kompromis. Og hvis Venstre ikke har tillid til Socialdemokratiet, kan det blive meget svært at nå et resultat.

- Hvad gør det for tilliden mellem politikere og vælgere, når det spin bliver tydeligt på grund af den mail, som Socialdemokratiet ved en fejl fik sendt til Jyllands-Posten?

- Langt, langt de fleste vælgere opfatter det som værende en børnehave. De mener, at det er ufatteligt, at voksne mennesker og ministre har behov for at spænde ben for sig selv på den måde, som man har gjort nu. Det skaber politikerlede. Og sagen er særlig giftig for Socialdemokratiet, fordi partiet har slået på, at tilliden til de politiske partier skal øges. Men jeg er da også helt sikker på, at de andre partier laver de samme numre som Socialdemokratiet. De er bare ikke blevet taget i det.

- Hvordan ser det generelt ud med vælgernes tillid til politikerne?

- Den er jo ikke alt for god. Den kunne godt være bedre for at sige det mildt. Blandt andet fordi politik i dag kommunikeres gennem massemedier i stedet for partiforeninger, som ingen længere er medlemmer af. I dag er det vigtigere for politikerne at sælge deres budskaber frem for at finde de rigtige løsninger. Det er en ærgerlig tendens med den manglende tillid. For den er meget vigtig.

Sagen kort

Jyllands-Posten fik for nylig opsnappet en intern mail fra Socialdemokratiet , hvori det fremgik, at fem medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe under de igangværende forhandlinger om udligningsreformen skulle angribe Venstre i medierne og på de sociale medier. I angrebet mod Venstre skulle der arbejdes på at benytte ting fra de ellers normalt lukkede og fortrolige forhandlinger

Det fynsk valgte folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) var udset til at spille en central rolle i at miskreditere Venstre i de betændte forhandlinger om en udligningsreform, der skal omfordele penge mellem rige og fattige kommuner.

Bjørn Brandenborg havde ikke lyst til at kommentere sin rolle i sagen, da Fyens Stiftstidende havde fat i ham.

Af den lækkede spinmanual fremgik det også, at den fynske forsvarsminister gerne skulle ud og deltage i læsermøder.

Derfor tog Fyens Stiftstidendes chefredaktør Poul Kjærgaard teten og inviterede Trine Bramsen til læsermøde om blandt andet udligning og tilliden mellem politikere og vælger. Bramsen takkede ja og kommer til læsermøde den 19. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce