Annonce
Fyn

SDU-forsker modtager Grundfosprisen på en million kroner: Arbejder på at gøre batterier mere bæredygtige

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er årets modtager af Grundfosprisen, og det betegner forskeren som en stor ære. Pressefoto: Jacob Fredegaard Hansen
SDU-lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, modtager Grundfosprisen på en million kroner for sit arbejde med at udvikle mere miljørigtige batterier.
Annonce

Batterier. De har revolutioneret verden, og den genopladelige slags er i alt fra den mobiltelefon, du måske læser denne artikel på, til den computer, du ser film på, til den elbil, du måske kører i.

Men de er langt fra problemfri.

Derfor skal der forskes i og udvikles på, hvordan batterierne kan blive bedre. Netop det bruger SDU-forsker og lektor Dorthe Bomholdt Ravnsbæk sit arbejdsliv på. Og det arbejde har forskeren nu modtaget  Grundfosprisen for.


Det er jo virkelig dejligt, at der er nogen, der tilkendegiver, at man gør et godt stykke arbejde. Det er en kæmpe ære

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk


En udfordring ved genopladelige batterier er, at de har en relativt kort levetid, og når det kommer til elbiler, kan opladetiden være ganske lang. Og som Dorthe Bomholdt Ravnsbæk siger, er det de færreste, der er specielt interesserede i at bruge lang tid på rastepladsen for at lade bilen op.

Den største og vigtigste udfordring er dog, at nogle af de materialer, der udgør et batteri, er miljøskadelige. Det drejer sig både om, hvad det koster for miljøet at udvinde de stoffer, der bruges, men også hvor hårdt det belaster miljøet, når man skal skille sig af med batterierne igen.

Annonce

Lidt som et reolsystem

De genopladelige batterier, vi bruger i dag, indeholder særligt to grundstoffer, der kan være problematiske, nemlig kobolt og litium.

- De batterier, vi bruger i dag, er primært litium-ion batterier. Litium er en forholdsvis begrænset ressource, som er med til at gøre batteriet dyrt, og som på sigt også kan blive problematisk i forhold til udvinding. Man bruger også kobolt, som er giftigt, og som kun findes ganske få steder i verden, fortæller prismodtageren.

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk arbejder med at finde alternative materialer, der ikke indeholder de miljøskadelige stoffer, der bruges i dag. Et alternativ til kobolt kan være jern, mens litium kan erstattes af natrium, som vi har masser af, idet det blandt andet findes i havvand, forklarer forskeren.

For at forstå hvordan man kan erstatte de to grundstoffer i batteriet med noget andet, kan man sammenligne et genopladeligt batteri med et reolsystem, fortsætter Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.

Et batteri består af to elektroder. I den ene elektrode er der kobolt.

- Man kan forestille sig, at de to elektroder er to reolsystemer, hvori der ligger litium-ioner på hylderne. Når man bruger batteriet, flytter litium-ionerne sig fra den ene reol til den anden – altså fra den ene elektrode til den anden, siger batteriforskeren og fortsætter:

- Man har altså to muligheder i det her arbejde. Enten bygger vi en ny reol, som ikke indeholder kobolt, eller også udskifter vi den aktive ion, der flytter sig mellem reolerne, altså litiummet.

Annonce

Nye vinduer

Batterier bliver i al almindelighed hele tiden både bedre og mere miljøvenlige, men Dorthe Bomholdt Ravnsbæks mission er at tage kvantespring inden for området, så den nye viden kan blive anvendt i virkeligheden.

Netop det blev der lagt vægt på i indstillingen af Dorthe Bomholdt Ravnsbæk til Grundfosprisen. Hun og resten af forskningsteamet arbejder sammen med virksomheder, der producerer batterier, som er interesserede i den viden for at kunne designe batterierne bedre. Og det er vigtigt for hende.

- Det er vigtigt for mig, at min forskning gør en forskel. At jeg ikke bare sidder og laver den for min egen skyld. Det er klart, at noget af det, vi laver, er super nørdet, og at man som forsker tit bliver nysgerrig på nogle detaljer, men det er vigtigt for mig at holde for øje, at forskningen skal være til nytte.

Annonce

En kæmpe ære - og en million

Derfor er hun også både glad og beæret for, at det nu anerkendes.

- Det er helt fantastisk. Det er jo virkelig dejligt, at der er nogen, der tilkendegiver, at man gør et godt stykke arbejde. Det er en kæmpe ære, siger hun.

Udover æren følger der i alt en million kroner med prisen. De 750.000 kroner er øremærket videre forskning inden for området, mens den resterende kvarte million er til forskeren selv. De 750.000 kroner skal bl.a. bruges til at købe gadgets til den nuværende forskning.

- Når man får en normal bevilling, har man jo lavet et budget, så pengene er øremærket specifikke ting. Det her er frie midler. Det betyder, at hvis jeg undervejs opdager, at vi har brug for noget udstyr, fordi forskningen har taget en uventet drejning, giver de her penge mig mulighed for at købe det, siger hun.

Den private del af pengene skal Dorthe Bomholdt Ravnsbæk bruge til nye vinduer i sit hus. Af den miljørigtige slags, naturligvis.

Grundfosprisen

Grundfosprisen er en dansk videnskabspris. Den blev oprettet i 2001 af Poul Due Jensens Fond. Formålet er at anerkende og støtte både national og international forskning inden for banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Siden 2018 har Grundfosprisen hædret unge forskere gennem temaet ”the stars of tomorrow”. Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er dermed den tredje unge forsker, der modtager prisen.

Med prisen følger en million kroner, hvoraf de 250.000 er til forskeren selv og de resterende 750.000 er øremærket videre forskning inden for vinderens felt. Udover pengene følger en skulptur med i prisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Mødre til kræftramte børn støtter hinanden og kæmper for behandling på OUH: Børnene får lov at have en barndom

Fyn

Fynsk professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce