Annonce
Erhverv

Scrubber røgen ren: Amerikansk rederi køber røgrensere fra Svendborg

Produkttankskibet Torm Laura et par timer før afgang fra Fayard. Foran den udvidede skorsten med plads til en scrubber ses teknisk direktør i Torm Jesper Jensen (tv.) og salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Før strammere miljøregler træder i kraft: Fayard-værftet ved Odense Fjord har travlt med installation af scrubbere.

MUNKEBO: Til nytår skærpes reglerne for skibes udledning af svovl i udstødningen.

De strammere, internationale miljøkrav skaber travlhed langs kajerne på Fayard i Munkebo. Alene i år skal det fynske værft installere røgrensere - såkaldte scrubbere - i omkring en halv snes store skibe.

Tre af skibene i den aktuelle ordrebog har amerikanske ADM Harvest Shipping Company som reder. Hvert af de 240 meter lange bulk-fragtskibe skal have installeret et par scrubbere leveret af Pureteq i Svendborg. Det amerikanske rederi har selv valgt røgrensere fra den sydfynske fabrikant.

- Det er praksis. at rederiet bestemmer, hvad de vil have om bord, og så installerer vi, siger Fayards salgsdirektør Ivan S. Larsen, Troense.

Annonce
På kommandobroen: M/t Torm Lauras kaptajn Peer H. Wischmann (th.) i samtale med Fayards administrerende direktør, Thomas Andersen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Ny kunde

Det fynske værft har ikke tidligere haft det amerikanske rederi som kunde. Kontakten er opstået i forbindelse med en messe i Hamborg i efteråret.

- Installation af scrubber er ellers typisk en tillægsaktivitet til skibe fra kunder, vi har haft længe. Når de alligevel kommer til værftet, tager de en scrubber-installation med, så de er i opdateret til de nye regler fra 1. januar, siger Ivan S. Larsen.

- Vi gør det hurtigt

I følge salgsdirektøren er det kun relativt få europæiske værfter, der som Fayard kan installere scrubbere i større skibe. Det fynske værfts nærmeste konkurrenter på dette felt er Remontowa i Polen, Lisnave i Portugal og Damen i Frankrig.

- Vores force er måske ikke prisen, men at vi har stor erfaring, kan gøre det i høj kvalitet og udføre det meget hurtigt, forklarer Ivan S. Larsen.

Afhængig af bl. a. skibets teknik og scrubberens størrelse tager en installation af en scrubber normalt 15-20 dage. Rekord på Fayard er syv dage på et par ro/ro-skibe i 2017:

- Men her var der også gjort nogle forberedelser, før de kom til os, forklarer Ivan S. Larsen.

Salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen, Troense: - Frem til nytår vil vi opleve et rally mod værfterne for montering af scrubbere, Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Rally mod nytår

Når den aktuelle bølge af installationer har lagt sig, har Fayard sat scrubbere på i alt 17-18 skibe. Da værftet ikke leverer nybygninger, har der udelukkende været tale om installationer i eksisterende skibe, såkaldt retro-fits.

- Der kører i branchen et rally frem til 2020. Der er kamp om at komme på værft og få scrubbere monteret. Derefter vil redere og værfter være mere tilgængelige, vurderer Ivan S. Larsen.

Som underleverandør til Pureteq i Svendborg skaber scrubber-boomet srbejde på Søgaard Steeltank i Rudkøbing Her er Søgaard Steeltanks direktør Jesper Møllmann (t.v.) og produktionschef hos Pureteq Klaus Elian foran scrubbere under klargøring. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

For tidligt ude

Da de internationale regler for udledning af røggas blev varslet strammet, var flere rederier hurtige til at få installeret scrubbere.

- Nogle af dem, der har været tidligt ude og har haft scrubberne i drift i måske fem år, har fået nogle fabrikater ind, som har vist sig ikke at være egnede i materiale-valg. Det ruster og tærer. Det varme, syreholdige saltvand i scrubberen er en aggressiv blanding. Den stiller særlige krav til metallets legering. Derfor oplever vi, at skibene nu kommer ind og får installeret noget andet, siger Ivan S. Larsen.

Salgsdirektøren vurderer, at installation af scrubbere i år vil udgøre 12-15 procent af Fayards omsætning.

Produkttankskibet Torm Laura et par timer før afgang fra Fayard. Foran den udvidede skorsten med plads til en scrubber ses teknisk direktør i Torm Jesper Jensen (tv.) og salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Container-kæmper på vej

Senere på året vil synet af et par scrubber-kunder måske pirre til fynboernes minder om, da Mærsks Lindø-værft sendte serievis af container-giganter nybyggede ud af Odense Fjord.

Nostalgien kan tone frem, når to styk 334 meter lange containerskibe fra det Mærsk-ejede Hamburg Süd står fjorden ind for at få scrubbere installeret.

Installationen på de to skibe - Cap San Maleas og Cap San Artemissio - er af et omfang, der kræver 28 arbejdsdage på Fayard.

Ivan S. Larsen forventer, at de to røde container-giganter hver for sig ankommer til Fayard i oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce