Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lissen scorede million i Løvens Hule: Hun har opfundet en løsning til våde hunde

Lissen Marschall har opfundet et tørredækken til hunde. I årets udgave af Løvens Hule på DR1 fik hun en investering på 1,125 millioner kroner. Foto: Jakob Vind
I dette års udgave af Løvens Hule på DR1 modtager Lissen Marschall, født i Åstrup, 1,125 million kroner af investoren Christian Arnstedt. Lissen Marschall medvirker med et tørredækken til hunde. Tørredækkenet har hun opfundet med sparring fra faderen Peter Marschall, der også er opfinder.

Åstrup: Oftest er det med bankende hjerte og svedige håndflader håbefulde iværksættere træder ind på scenen i Løvens Hule på DR1.

Men da Lissen Marschall vovede sig ind i den nyeste udgave af programmet med sit tørredækken til hunde og virksomheden Siccaro, var hun relativt rolig. Hun har nemlig solgt dækkenet i flere år i 15 lande forinden optrædenen i investeringsprogrammet.

- Jeg tænkte, jeg har en god forretning, jeg har et godt produkt, og jeg har rigtig mange kunder, fortæller Lissen Marschall, der tilfreds forlod programmet med en investering på 1,125 million kroner fra den nye løve Christian Arnstedt.

I dag bor Lissen Marschall i Sorø, men hun er født og opvokset i Åstrup ved Faaborg. Virksomheden Siccaro sælger både tæpper, handsker og dækkener til hunde, der alle er lavet af Wet2Dry-materialet, som Lissen Marschall selv har opfundet. Materialet består af viskose, et tekstil der kommer fra økologisk bambusfibre og kan tørre en våd hund på 15 minutter.

Det med at opfinde og udvikle produkter ligger ikke Lissen Marschall fjernt. Hendes far, Peter Marschall, er også opfinder og står blandt andet bag den berømte hundeskærm, hunde får på efter en operation. Han har hjulpet og støttet Lissen Marschall i produktets udviklingsproces og sidder desuden i Siccaros bestyrelse.

- Det var fantastisk og sjovt at træde ind i hans verden. Det var virkelig fedt, jeg har en rigtig god far. Han tog mig seriøst og gad at forklare, fortælle og engagere sig, forklarer Lissen Marschall.

Annonce

Lissen Marschall

Lissen Marshall er 48 år

Hun grundlagde Siccaro i 2013.

Siccaro lancerede den første WetDog absorberende hundejakke i 2014.

Siccaro forhandles i 15 lande og hos 80 danske forhandlere.

Siccaros sortiment til hunde består af absorberende tørrekåbe, hundejakke, håndklæde, tørrehandsker og flexmåtter.

Wet2Dry-materialet kan absorbere op til 7 gange dens egen vægt og op til 90 pct. af fugten i hundens pels

Sanger i 15 år

Lissen Marschall har ikke altid været opfinder. I 15 år har hun turneret rundt som musicalsanger, og blandt andet spillet med i Les Miserables og flere Sebastian-musicals. Men med en nystartet familie og en mand, der som journalist rejste meget, tog Lissen Marschall en beslutning:

- Jeg havde et ønske om at være selvstændig, og jeg kunne godt tænke mig at blive udfordret med noget andet. Og det må man sige, det er jeg blevet, erkender hun.

Efter en omvej som smykkedesigner endte hun i lære hos faderen i forbindelse med uddannelse. Det var her hun udviklede Wet2Dry-materialet. Lissen Marschall kunne ikke finde en ordenligt hætte til økologiske hårmasker.

- I den forbindelse tænkte jeg, at det kunne være fedt, hvis man havde sådan et hairspa-sæt, hvor der var et super opsugende stykke klæde, der kunne suge vand ud af håret, husker hun.

Efter lang tid endte Lissen Marschall med et stykke stof, der var virkelig velegnet til at tage fugt ud af hår. Det viste sig desuden at være oplagt til at tørre hendes labradoodle med.

- Da der ikke fandtes noget i forvejen til hunde, var det naturligt, at det lige pludselig udviklede sig i den retning.

Ikke fan af programmet

Det krævede en del overtalelse, før Lissen Marschall følte, det var en god idé at medvirke i Løvens Hule. Faktisk har hun været modstander af programmet.

- Jeg synes, det var nogle virkelig tarvelige betingelser. Jeg synes ikke, det var løver men hyæner, der sad der. Rigtig meget underholdning var på iværksætterens bekostning, mener hun.

Men efter at have set de seneste udgaver af programmet, måtte hun erkende, at det havde ændret sig. I dag er hun glad for sin medvirken og håber det vil give hende og Siccaro mere end blot investeringen fra Christian Arnstedt:

- Jeg håber selvfølgelig, at en masse, der ser programmet, vil sige: "Ej, hvor smart jeg har en våd hund. Sådan én skal jeg have". Det ville da være fantastisk, lyder det fra opfinderen.

Lissen Marschall glæder sig desuden til samarbejdet med sin nye investor:

- Det betyder jo, vi kan blive ambitiøse på en helt anden måde.

Lissen Marschalls far, Peter Marschall, er også opfinder og sidder i bestyrelsen i Siccaro. Foto: Siccaro

Far forhåbentlig med længe

Lissen Marschalls far er stadig med i bestyrelsen, og samarbejdet betyder meget for hende:

- Han er jo en grand old man. Det er ham, jeg læner mig op ad, når jeg bliver forvirret. Han har nogle år på bagen og kan se tingene fra en anden vinkel. Det skal man absolut ikke underkende, for den ro og styrke kan hverken banken eller ingen andre give.

Selvom faderen er over 80 år gammel, er der ingen tegn på, at han trækker sig.

- Han er frisk og er godt med. Han virker ikke gammel på den måde, fortæller Lissen Marschall.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce