Annonce
Fyn

Schaldemose sprænger S-listen på Fyn: - Fynboer vil gerne stemme på fynboer

Christel Schaldemose (S) bliver kun overgået af Morten Løkkegaard (V) i personlige stemmer på Fyn. Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2014
Christel Schaldemose (S) får 17.563 stemmer på Fyn og slår dermed sit eget partis spidskandidat. Det betyder, at Socialdemokratiet bryder Venstre-dominansen og sejrer på Fyn. - Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at det kunne gå så godt, lyder det fra Schaldemose, der tror, det har gjort en forskel, at hun selv er fynbo.

Fyn er en rød plet i et blåt Danmark.

Det er konklusionen ovenpå Europa-Parlamentsvalget, hvor Venstre er blevet det største parti i 44 ud af 92 valgkredse - men ikke i de fynske kredse, hvor Socialdemokratiet står tilbage som sejrherrer. Det skyldes ikke mindst nummer to på stemmesedlen, Christel Schaldemose, der endte som partiets helt store stemmesluger med 17.563 personlige stemmer på Fyn.

- Jeg er målløs. Jeg havde ikke engang tænkt tanken, at det kunne gå så godt. Jeg er simpelthen så stolt, siger den fynske socialdemokrat, der fortsætter:

- Jeg har ikke haft indtryk af, at jeg ville få et kanonvalg, mens valgkampen har stået på. Jeg har mødt en del vælgere, der har sagt, at de godt ved, hvem jeg er, men det er ikke noget, der har fået mig til at tro, at jeg ville få så mange stemmer på Fyn.

Annonce

Største stemmeslugere på Fyn

1) Morten Løkkegaard, Venstre, 18.638 stemmer

2) Christel Schaldemose, Socialdemokratiet, 17.563 stemmer

3) Magrete Auken, SF, 16.248 stemmer

Ingen fynske V-kandidater

Christel Schaldemose ender på Fyn med et højere stemmetal end sit eget partis spidskandidat, Jeppe Kofod. Hun slår også SF's Magrete Auken og ikke mindst Venstres Søren Gade, der har vundet mange kredse særligt i Jylland. Faktisk bliver hun kun overgået af Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, med 18.638 personlige stemmer.

Selv fremhæver Christel Schaldemose sin store tilstedeværelse på Fyn under valgkampen, som hun mener, har været med til at gøre, at Fyn bryder med Venstre-dominansen i resten af landet. Og så afviser hun ikke, at hendes eget fynske ophav, har spillet en rolle.

- Venstre ikke haft nogen tydelige, fynske kandidater. Det kan måske forklare, hvorfor Fyn er blevet rødt. Fynboer vil gerne stemme på fynboer, siger Christel Schaldemose, der føler en særlig glæde over det fynske resultat.

- Alle stemmer er selvfølgelig vigtige, men det gør bare noget særligt, når stemmerne kommer fra ens hjemstavn, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce