Scener fra ømme og uperfekte hverdage

Litteratur: To børn i blealderen. En syrlig teenager. En rockmand på turné. En fod, der ikke vil gå.

Stikordene er møntet på "Hver Dag Starter Det Forfra" - en såkaldt graphic novel af Line Kjeldsen Jensen, der netop er udkommet.

Bogen, der betegnes som en hverdagsramt billedfortælling om forældreskab, bitterhed og ømhed, følger op på de mange tegninger, som Line Kjeldsen Jensen siden foråret 2016 har lagt ud på Instagram og Facebook.

"En fod, der ikke vil gå" hentyder til hendes højre fod, der af blandt andre læger, akupunktører og ortopædkirurger i første halvdel af 2016 blev tildelt etiketter som urinsyregigt, overanstrengelse og nedsunket forfod.

"Lortefoden", som Line Kjeldsen Jensen døbte den i sin bog, tvang hende i flere måneder til skiftevis at bo på sofaen og at humpe og kravle rundt. Gåture med barnevognen og caffe latte med de co-barslende veninder var der ikke noget af, som hun konstaterer.

Kedsomheden, der fulgte, var imidlertid ikke ubetinget sort. Den fik hende nemlig til at finde skitsebøgerne frem.

Da hun først kom i gang med at tegne dagligdagen, blev det hurtigt ensbetydende med et støt stigende antal følgere, der på tætteste hold fulgte med i hendes tilsyneladende ufiltrerede tilværelse som barselsramt mor.

Line Kjeldsen Jensen er uddannet grafisk designer og har arbejdet som sådan i 15 år, men gemte efter eget udsagn sine private tegninger lidt væk, da de "lignede noget, jeg tegnede, da jeg var 12 år".

- Da jeg skulle på barsel med mit tredje barn, kunne jeg mærke, at jeg trods alt savnede noget "håndlavet" i mit arbejde; normalt sidder jeg jo meget foran computeren, fortæller hun.

- Jeg vidste, at barselsperioden meget af tiden ville blive kedeligt, så måske kunne jeg øve mig lidt i at tegne hver dag - og måske kunne jeg opsøge nogle tegneopgaver, når jeg vendte tilbage til arbejdet.

- Det var min hemmelige mission, siger Line Kjeldsen Jensen.

Da datteren Solvej kom til verden, og tiden var inde til barsel, gav Line Kjeldsen Jensen sig i kast med sit projekt.

Men:

- Der var jo ikke noget at tegne. Der skete intet som helst, siger hun.

- Så begyndte jeg at tegne små situationer af det, der skete i hverdagen. Og specielt af alt det, der ikke skete, griner hun.

- Jeg lagde det ud på Instagram bare for sjov; ret hurtigt fik jeg en rigtig god respons.

Hvad var det, du ramte?

- Selv om jeg tvivlede på, at der var andre, der kunne bruge tegningerne til noget, viste det sig, at der var rigtig mange derude, der også bare sad dér og ikke helt vidste, hvad de skulle stille op, siger Line Kjeldsen Jensen.

- De var også frustrerede over, at deres mænd tog på arbejde og kom hjem hjem fulde af energi og selvtillid; alt imens man selv sad og var helt udskidt og havde kigget på den samme baby og den samme vasketøjskurv i 14 dage.

Hun fortsætter:

- Jeg har fået at vide, at folk syntes, det var befriende, at nogen var ærlige om det. På Instagram er kulturen i allerhøjeste grad, at alt skal være perfekt. Barselsbilleder viser typisk rene, lækre babyer og nye blomster i vinduet. Jeg tror, der er mange mødre, der sidder og keder sig og følger med i strømmen af billeder, som tænker: Åh, gud. Alle de andre har ryddet op.

- På mine tegninger roder det, kaffekopperne er væltede, og der er spildt grød ud over det hele.

- Så for mig handlede det om at turde at være ærlig om, at det ikke kun er helt vildt skønt at sidde derhjemme på barsel med en lille baby.

- Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at det hele jo ikke er noget lort - og at børnene er frygtelige. Der er også en utrolig stor kærlighed og ømhed i det, hvilket forhåbentlig også skinner igennem i tegningerne.

Dogmet var, at hun skulle tegne en tegning om dagen. Det skete nogle gange med venstre hånd, nogle gange i mørke, mens hun aede et barn, der ikke ville sove.

- Uanset hvad greb jeg fat i det pinlige eller det, man normalt ikke plejer at hive frem i lyset.

- Hvad for eksempel?

- Den kom ikke med i bogen, men jeg har en tegning, hvor jeg har menstruation. Jeg sidder på toilettet og er ved at ordne noget med en tampon, da der kommer et barn ind og udbryder: er det en lort på en snor?

- Jeg tegnede det for at illustrere fornemmelsen af, at der hele tiden er nogen. Hvis det ikke er den ene, er det den anden.

Mens mange af tegningerne i "Det Starter Forfra I Morgen" har børnene som omdrejningspunkt, rammer Line Kjeldsen Jensens samspil med sin musiker-mand også en serie "forbudte følelser", som hun kalder det.

- Eftersom han i perioder var væk tre-fire dage ad gangen under min barsel, blev jeg indimellem fyldt med en vis bitterhed. Jeg forestillede ham stå på scenen med 1000 mennesker foran sig, der bare heppede og klappede af ham.

- Og så kommer han hjem og kan ikke engang finde ud af at tage ud af bordet, siger Line Kjeldsen Jensen og griner.

- Det er selvfølgelig ikke hele sandheden, for der er jo også en masse kærlighed til ham i bogen, understreger hun.

- Men stadigvæk: Sådan nogle følelser kan komme til at fylde en hel dag, fordi man man selv har oplevet så lidt - og den anden tilsvarende meget mere.

- Du skriver et sted i bogen: "At tegne blev min måde at trække vejret på". Hvad mener du?

- Noget af det, der var svært for mig - og måske også for andre, der har prøvet at være på barsel - var, at man på en måde mister sin identitet. Man er vant til at blive bekræftet i form af sit arbejde og sit sociale netværk. Man er én, der får tingene gjort.

- Når man så pludselig sidder alene derhjemme og kun ser sine børn og ordner vasketøjet, kan man godt om aftenen have en fornemmelse af, at man overhovedet ikke har fået udrettet noget. Selv om man ikke har siddet stille hele dagen.

- Så at tegne blev en stor tilfredsstillelse; det blev et konkret bevis på, at der var sket noget i løbet af dagen. Folk begyndte at reagere på det og bekræftede mig i, at jeg kunne noget og var mere end én, der skulle amme og tømme opvaskemaskinen syv gange om dagen.

- Jeg fandt mig selv på en helt anden måde, som jeg slet ikke havde drømt om før. Jeg fandt en stemme til at sige de ting, der hele tiden havde været indeni, men som jeg ellers ikke kunne formidle.

- Det har været helt vildt livgivende.