Annonce
Udland

Saudi-Arabien lover modsvar efter Trump-trusler

Indgangen til Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i Tyrkiet. Den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi er senest set 2. oktober, hvor han gik derind for at få nogle officielle dokumenter.

Politisk pres eller sanktioner i sag om savnet journalist vil blive mødt af en kraftig saudiarabisk reaktion.

Saudi-Arabien er klar til at svare igen på eventuelle sanktioner i sagen om den forsvundne journalist Jamal Khashoggi.

Det siger en unavngiven saudiarabisk topembedsmand søndag til SPA, landets officielle nyhedsbureau.

- Kongeriget bekræfter sin fuldstændige afvisning af enhver trussel eller ethvert forsøg på at underminere det - om det er igennem trusler om at indføre økonomiske sanktioner eller ved at benytte politisk pres, siger embedsmanden.

- Kongeriget bekræfter også, at det vil reagere på enhver handling med et endnu større modsvar, lyder det videre.

Embedsmanden peger på, at det olierige land spiller en "vital rolle for verdensøkonomien".

Den saudiarabiske reaktion kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, lørdag varslede en "alvorlig straf", hvis Saudi-Arabien skulle have noget med Khashoggis forsvinden at gøre. Det vides ikke, hvad en sådan straf i givet fald vil være.

Jamal Khashoggi er saudiaraber. Han blev sidst set 2. oktober, da han gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske millionby Istanbul.

Tyrkiske embedsfolk mener, at Khashoggi er blevet dræbt på konsulatet. De påstår at have beviser i form af lyd- og videooptagelser.

Saudi-Arabien afviser at have noget med hans forsvinden at gøre og siger, at Khashoggi har forladt konsulatet.

De to lande har tidligere annonceret, at de vil samarbejde om efterforskningen. Men lørdag beskyldte tyrkerne Saudi-Arabien for ikke at være særligt samarbejdsvillig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce