Annonce
Faaborg-Midtfyn

Satsede 250.000 kroner og tabte: DF'er er klar til at gøre det igen

René Jørgensen førte valgkamp længe, og det kostede dyrt. Han har mod på endnu en tørn om fire år. Arkivfoto: Palle Søby

Kværndrup: Han satsede stort, selv om han godt vidste, at chancen for at blive valgt til folketinget var forsvindende lille.

På valgaftenen blev muligheden for at blive valgt til Folketinget for DF'eren René Jørgensen fra Kværndrup endnu mindre, da det stod klart, at Dansk Folkeparti ikke bare blødte, men styrtblødte og fik mere end halveret antallet af mandater.

- Det gik jo dårligere end i meningsmålingerne. Det kommer godt nok bag på mig, at vi fik så dårligt et resultat, siger René Jørgensen.

- Men det giver blod på tanden, for jeg er sikker på, at næste gang, dér går vi frem. Og nu har jeg fire år til at komme rundt med mine budskaber på hele Fyn og få markeret mig lidt mere, lyder det ham.

Op mod 250.000 kroner har han brugt på valgkampen. Blandt andet har han hævet familiens kassekredit for at få finansieret flyers og busreklamer.

- Det har været det hele værd. Mit mål var, at jeg på valgdagen skulle kunne sige, at jeg ikke kunne have gjort mere. Jeg kunne ikke have gjort mere. At det så var lige denne gang, hvor vi fik sådan en vælgerlussing, det er så bare ærgerligt.

- Selvfølgelig er man lidt mat i sokkerne, men det er ikke over mig selv. Det er over partiets tilbagegang, siger René Jørgensen, da avisen fanger ham på et hotel i København.

Han tilbragte nemlig valgaftenen på Christiansborg.

- Det var da hyggeligt, men vi blev da overraskede. Det var lidt uvirkeligt, lyder det fra René Jørgensen med henvisning til resultatet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce