Annonce
Erhverv

SAS finder revnedannelser i to Boeing-fly

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske luftfartsmyndighed har krævet tjek af 165 fly efter revnedannelser.

SAS har fundet fejl i 2 af 31 Boeing 737 NG-fly, som skulle tjekkes for revner.

Det oplyser SAS' fungerende pressechef, Troels Karlskov, til netmediet check-in.dk, og han bekræfter det ligeledes over for Ritzau.

De to fly er derfor taget ud af drift.

Det er de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, som for en uge siden krævede inspektion af flyene, fordi Boeing i september fandt revner i flere 737 NG-fly.

31 SAS-fly blev pålagt at skulle tjekkes.

SAS oplyser, at de aktuelle dele på flyene bliver udskiftet, og at det ene i øvrigt var på vej ud af SAS' flåde. Det er derfor ikke planen, at den skal tilbage i flåden, fortæller pressechef Troels Karlskov.

Inspektionerne af flyene har ikke påvirket trafikken hos SAS den seneste uge, og de vil heller ikke kommer til at gøre det, forsikrer pressechefen.

Pressechef Troels Karlskov fortæller, at i alt 58 af selskabets fly skal undersøges. Men ikke alle har skullet undersøges inden for en uge.

- Vi følger myndighedsreglerne og kravene fuldstændigt, som vi skal - lige som andre i branchen, siger han til Ritzau og understreger, at selskabet har sikkerhed som førsteprioritet.

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, krævede inspektion af 165 ældre fly fra amerikanske luftfartselskaber inden for en uge, skriver nyhedsbureauet Reuters. I alt er 1911 amerikanske 737 NG-fly omfattet af direktivet fra FAA.

Foruden SAS' fly har selskabet Jet Time skullet tjekke ét fly inden for den seneste uge. Her er ikke fundet fejl på pågældende fly, oplyser selskabet til check-in.

Torsdag oplyser Boeing ifølge Reuters, at luftfartselskaber har undersøgt 810 af 737 NG-flyene verden over, og der er fundet 38 strukturelle revner, som kræver reparation og udskiftning af påvirkede dele.

Natten til torsdag skrev Reuters, at det amerikanske luftfartsselskab Southwest Airlines onsdag tog to fly ud af drift.

Ligeledes har det brasilianske luftfartsselskab Gol Linhas Aereas taget 11 fly af samme flytype ud af drift.

De to luftfartsselskaber er begge store operatører af Boeings 737-fly, både NB-modellen og MAX-modellen, som har været underlagt flyveforbud i månedsvis efter to dødelige flystyrt.

Revnerne er fundet på det stykke, der på engelsk kaldes en "pickle fork". Det er ifølge nyhedsbureauet dpa den del af flyet, som fæstner vingerne med flykroppen. Dette stykke er ellers designet til at holde hele flyets levetid.

- Boeing har gjort FAA opmærksom på problemet og har aktivt engageret os med vores globale kunder af 737 NG-flyene i forhold til at støtte de påkrævede undersøgelser, skriver Boeing i en meddelelse.

Samtidig understreger flyproducenten, at problemet med revner ikke vedrører nogle af dets omstridte 737 MAX-fly.

/ritzau/

Annonce
Artikel om revnedannelser på check-in.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce