Annonce
Erhverv

Sarah: - Lad piger skrue på en cykel

Piger kan sagtens finde ud af teknik - de skal bare have den vist og ikke lade sig forskrække af den, mener Sarah Persson Hammershøy. Foto: Kim Rune
Sarah Persson Hammershøy giver tre bud på, hvad der kan gøres for at få flere piger i de tekniske uddannelser - som eksempelvis maskinmester

Brødtekst

Annonce

1 Start i folkeskolen

Der findes en forening, DiggiPippi, hvis formål er at vise piger fra syv til 13 år, at IT og teknik og alt det digitale i den grad også er for piger - for at få flere piger ind i den den verden. Den tankegang og tilgang bør folkeskolen tage til sig, for i gymnasiet har alle pigerne allerede bestemt sig for, hvad de vil være. Man skal starte tidligt, for piger kan ligeså godt skrue på en cykel som drenge, og kønsrollerne er ikke fastlåst fra start, men i dag bliver de det hurtigt, og så ender pigerne med at sidde og lege med dukker, mens drengene skruer på de der cykler. De mønstre skal både skolen - og forældre - være med til at ændre på, hvis vi skal ændre kulturen og bryde med de traditionelle kønsroller.

2 Vis nu de muligheder

Jeg havde en drøm om at komme ud at sejle og var vild med alt det tekniske, men der var aldrig nogen af mine vejledere i uddannelsessystemet, der fortalte mig om maskinmester-uddannelsen. Om at den kombinerer det tekniske med jura og ledelse og en masse andet, og at den er utrolig bred. Jeg tror ikke, der er noget, der skræmmer kvinder væk, jeg tror til gengæld, der er mange muligheder for uddannelse og karriere, de ikke er opmærksomme på - og ikke bliver gjort opmærksomme på. Sæt i gang.

3 Find pytknappen

Mænd har en tendens til at sige noget, der lyder dumt i en kvindes ører, men det er ofte sagt i en god mening. Når man omgås mænd, skal man være ærlig og sige til og fra - og man skal ikke tolke eller tro, at det er én selv, der er noget i vejen med. Det er det ikke. Det er forskellige omgangstoner, og ligesom mændene kan lære at skrue på deres, kan kvinder også have gavn af engang imellem at finde pyt-knappen. Ikke altid, men engang imellem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce