Annonce
Sydfyn

Sara fra Randers har meldt afbud: Nu skal Inge Halmø være Ærøexpressens gudmor

Inge Halmø vandt i lodtrækningen om at blive ny gudmor til Ærøexpressen. Den første gudmor, Sara Rasmussen fra Randers, har meldt afbud. Arkivfoto: Foto: Helene Thau Jackson.
Sara Rasmussen fra Randers har meldt afbud til Ærøexpressens dåb den 30. november. Sara skulle ellers have været færgens gudmor. Ny gudmor bliver Inge Halmø, som er formand for Ærøforeningen, og hun har allerede takket ja til opgaven.

Ærø/Gran Canaria: I weekenden blev Sara Rasmussen valgt som gudmor til Ærøexpressens nye færge ved en lodtrækning, men mandag eftermiddag meldte hun afbud.

- Hun skrev, at hun ikke kunne få det til at passe ind i sine planer. Så vi måtte på den igen og trække en ny gudmor. Det blev så Inge Halmø, fortæller Søren Vestergaard, direktør i Ærøexpressen.

Inge Halmø er et kendt ansigt på Ærø, idet hun har hus i Marstal og er formand for Ærøforeningen.

Da avisen ringer til hende, er hun på ferie på Gran Canaria, men hun er allerede begyndt at tænke over, hvad hun skal sige i sin tale.

- Jeg er utrolig glad for at skulle være gudmor. Det er meget ærefuldt, og selvfølgelig har jeg sagt ja til opgaven. Vi, i Ærøforeningen, glæder os til den nye forbindelse, siger Inge Halmø, der er rørt over at skulle være færgens gudmor.

- Min far, Peter "Sygekasse" Christensen, var formand for den gamle Marstal-færge. Han døde for 20 år siden, men jeg er sikker på, at han ville være stolt over at høre, at jeg skal være gudmor for den nye færge, siger hun.

Dåben finder sted lørdag den 30. november på Marstal Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce