Annonce
112

Sara er bitter og uforstående efter indbrud: Seks års noter er væk inden vigtig eksamen

Tyven eller tyvene er kommet ind gennem et opbrækket soveværelsesvindue, inden de har gennemrodet det meste af huset. Sara Nørgaard Søgaard har erkendt, at hun formentlig aldrig ser de fleste af tingene igen, men hun håber, at hun på en eller anden måde kan få penalhuset med studienoterne tilbage. Privatfoto
Efter et indbrud mangler Sara Nørgaard Søgaard noter fra seks års studier. Hun har svært ved at se værdien i et penalhus indeholdende tre usb-stik for andre end hende selv, og hun håber at kunne få dem tilbage inden hendes afsluttende lægeeksamen til sommer.

Da Sara Nørgaard Søgaard og familien onsdag eftermiddag kom hjem til deres bopæl på Søbakken i Erritsø, kunne hun hurtigt konstatere, at ikke alt i huset var, som da de havde forladt det. Gardinerne var rullet ned, flere skabe stod åbne, og det samme gjorde dørene til alle værelserne.

En eller flere indbrudstyve havde været på spil og stjålet en computer, to tablets, arvesmykker, høretelefoner og kontanter.

Også en af Sara Nørgaard Søgaards tasker var blevet stjålet. I den lå et penalhus med tre usb-stik indeholdende noter fra over 10 semestre på medicinstudiet på Odense Universitet. Noter, som er vigtige, når hun om et par uger skal til eksamen, og endnu vigtigere når hun til sommer skal til embedseksamen for at kunne kalde sig læge.

- Det er lidt svært at overskue, for det er seks års noter, og det er noget af det, jeg skal bruge lige nu, så det tog pusten fra mig. Pc’en er, hvad det er, men det er noterne, jeg for alvor mangler, siger hun.

Annonce

Man er bitter og uforstående overfor, hvad de får ud af det. Jeg kan forstå, at de har taget kontanter og smykker, for det er letomsætteligt, men et usb-stik får de jo ikke noget ud af.

Sara Nørgaard Søgaard, medicinstuderende

En afgørende hjælp

Som mange gennem tiden har fundet ud af, er det vigtigt at have sådanne digitale noter gemt mere end et sted. Det havde Sara Nørgaard Søgaard også. Noterne var kopieret til en ekstern harddisk, men den blev også stjålet ved indbruddet.

Som nødløsning har en behjælpelig medstuderende udlånt sine noter, men selvom det er en venlig gestus, er det ikke helt det samme, som hvis det er ens egne noter, fortæller Sara Nørgaard Søgaard.

- Noterne danner grundlag for rigtig meget fagligt. Det er en basisviden, jeg kan gå tilbage til og bruge som opslagsværk. Der er bare mange ting, man skal huske. Det der med at have noter, hvor man selv har lavet nogle huskeregler og særlige fokuspunkter, er bare en stor hjælp.

Bittert og uforståeligt

Sara Nørgaard Søgaard håber, at penalhuset med de notefyldte usb-stik på en eller anden måde kommer i hendes besiddelse igen.

- Computeren har jeg nok afskrevet for sandsynligheden for at få tilbage, men penalhuset har jo ingen værdi. Hvis de, der har taget det, smider det i postkassen eller afleverer det et eller andet sted, så ville jeg da være enormt glad, fordi det vil redde rigtig meget for mig, siger hun.

- Man er bitter og uforstående overfor, hvad de får ud af det. Jeg kan forstå, at de har taget kontanter og smykker, for det er letomsætteligt, men et usb-stik får de jo ikke noget ud af.

Indbruddet er sket mellem tirsdag klokken 15 og onsdag klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce