Annonce
Faaborg-Midtfyn

Sandheden om tre sange: - Jeg har aldrig ligget i Herning

Allan Olsen fortælling om Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup er han sand historie. Sangskriven oplevelse selv tragedien på havnen i Frederikshavn i 1968. Foto: Torsten Cilleborg

Allan Olsen, der torsdag aften gav koncert i Katterød Forsamlingshus, løfter her lidt af sløret for historierne bag tre af hans mest kendte sange.

Annonce

1) Har du ligget i Herning som sergent?

Det er det spørgsmål, jeg har fået flest gange. Nej, jeg har ikke ligget som sergent i Herning. Det er der heller ingen andre, der her. Der er ingen militærforlægning i Herning. Det eneste, der er sandt i den sang, er, at konen er mere dum, end jeg'et, altså manden. Han fylder hende med selvforherligelse og løgn, og hun køber det. Det er sådan en white-trash, low life-fyr, som jeg er inspireret til af Randy Newmans tekstunivers.

2) Har du haft en Aston Martin '66?

Nej, jeg har aldrig haft en Aston Martin. Da jeg sang om rugbrød fik jeg vognlæs af Schulstad, så jeg havde brød til et helt år, og jeg har fået så mange Ray Bahn-solbriller, at jeg kunne smide med dem, men Aston Martin har aldrig givet mig noget. Jeg har kørt Jaguar, og det var fedt. Jeg blev inspireret til sangen, da jeg engang så en udsendelse på TV Midtvest, om en gut, som var den i Danmark, der havde ejet flest biler. Han kunne blive helt syg ved tanken om en bil, han måtte eje, men så snart han fik den, blev han træt af den, og solgte den i løbet af et par dage - for så at købe en ny.

3) Var du på havnen i Frederikshavn, da tårnspringeren styrtede i døden?

Ja, det var jeg. Det er en sand historie. I sangen er drengen, der oplever det, 10 år, og da det var i 1968, var jeg selv 12, så jeg er nok ikke blevet løftet op på min far skuldre. Det var en af de oplevelser, der blev siddende, og som jeg aldrig kunne slippe. Jeg skrev den for 20 år siden, fordi jeg gerne ville lave en episk fortælling a la Bob Dylan eller Woodie Guthrie, og jeg ville kende hele historien. Det to mig et halvt år at resarche den, før jeg havde fakta på plads. Tårnspringeren hed Jamie Jamieson, og var gift med en bakkesangerinde. Han var 64, da han døde efter springet i Frederikshavn og havde sprunget tårnspring, siden han var 18 år. De fleste af sangen detaljer er sande, for eksempel dem om, at Frederikshavns Avis næste dag bragte et billede af pølsemanden, der tørrede pengesedler på sin grill, fordi de var blevet våde i hans pung, da han hoppede i bassinet for at redde tårnspringeren op af vandet. Han døde faktisk ikke under selve springet. Han brækkede ryggen og alle ribben i den ene side, og han lå fire dage på Sygehuset i Aalborg, hvor han døde af lungebetændelse. At han blev kaldt Tårnspringer Thomsen fra Taastrup er noget, jeg har digtet til, men det er rigtigt nok, at vi ikke kunne sige hans fremmedartede navn. Længe efter, jeg havde lavet sangen, blev jeg engang opsøgt af to meget velklædte mænd efter en koncert. Det lignede nogle fra skattevæsenet, men de viste sig at være sønner af Jamie Jamieson. De ville bare sige tak for sangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce