Annonce
Fyn

Samtlige IC4-tog er på skinnerne igen

Efter endnu en omfattende værkstedsrunde er samtlige 77 danske IC4-tog igen på skinnerne. Blandt andet på travle strækninger til og fra Fredericia. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

De 77 omstridte tog har været på værksted i flere uger efter uheld. Midlertidig løsning fundet. Men toget er i længden opgivet.

Fredericia: Tirsdag var samtlige 77 IC-togsæt på skinnerne igen.

Efter flere uger på værksted har DSB genindsat dem siden mandag den 27. marts. Det oplyser informationschef, Tony Bispeskov, til Fredericia Dagblad.

En løs hydraulikpumpe på et IC4-tog havde kontakt med banelegemet under kørsel ved Hedehusene på Sjælland 7. marts. 26. februar var DSB ude for en lignende fejl på et IC4 i fart ved Aarup på Vestfyn. Derfor blev alle 77 togsæt i sidste måned dirigeret på værksted. Det betød aflysninger på flere strækninger rundt om i landet. I mellemtiden er andre tog standset ekstraordinært nogle steder, ligesom DSB har indsat togbusser som erstatning.

Annonce

IC4 - IC-fyret

Efter år med fejl og nedbrud besluttede DSB for nylig at nedskrive foreløbig fem IC4-togsæt og skrotte dem. Det er netop sket. En streg i regningen på 85 millioner kroner.i 2024 tages de resterende 72 IC4-tog så også ud af drift.

Der er brug for dem indtil da, selvom de fleste nok forudser nye tekniske problemer.

Sikkerhedsgodkendt

De første tjekkede og godkendte IC4-tog efter dette seneste i en endeløs række af mekanikerbesøg var ude at køre igen på travle strækninger som Fredericia-Aarhus og Fredericia-Kolding-Esbjerg.

Senere i løbet af de sidste par dage har DSB genindsat de italienskproducerede skandaletog på øvrige jyske ruter og frem til nu på Vestfyn og Sjælland.

Tony Bispeskov oplyser, at der ikke blev fundet flere mangler på hydraulikpumper, men at samtlige 77 togsæt nu er udstyret med en midlertidig løsning på den problematik, som udløste pumpefejlene. Når de mange togsæt løbende skal ind til almindelig service, implementeres en varig løsning. IC4-togene er dog alle sikkerhedsgodkendt af statens trafikstyrelse til nu at køre videre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce