Annonce
Fyn

Sagsbunker vokser hos politiet: Som at hoppe fra tue til tue, siger tillidsmand

Mens sager hober sig op på kontorerne hos Fyns Politi og i andre af landets politikredse må det kørende beredskab stadig tage sig af akutte sager som eksempelvis bombetruslen for to uger siden mod Odense Tekniske Gymnasium. Foto: Michael Bager
Bunker af sager hober sig op, mange sager henlægges eller skæres benhårdt til, og betjentene i dansk politi er presset som aldrig før. Også de ansatte i Fyns Politi oplever presset, og ifølge deres tillidsmand Per Svanegaard Nielsen er det som at hoppe fra tue til tue, ligesom der er cirka 100 færre betjente end for fire år siden.

Sagerne hober sig op, tidspresset og manglen på ressourcer er værre end nogensinde, og ifølge Politiforbundets fagblad er politiet i dyb krise. Hvordan ser du, Per Svanegaard Nielsen, som formand for Fyns Politiforening, og tillidsmand for betjentene i Fyns Politi, situationen?

- De tal fra maj, som har været fremme, holder også nogenlunde i dag. Ledelsen har efter sommerferien sat ekstra folk på afdelingen for økonomisk kriminalitet. Det sker, fordi vi har fået sager fra det landsdækkende center for økonomisk kriminalitet (under Rigspolitiet/red.), og der er en tidsfrist på, hvornår de skal være færdigefterforskede.

Hvor stort et problem er det med sagsbunkerne?

- Vi kan ikke se os ud af, hvordan vi skal nå i bund. Det er som at springe fra tue til tue, alt efter hvad politikerne dikterer os, hvad vi skal arbejde med. Det gør det svært for kollegerne at vide, hvor de skal arbejde i morgen. Er der kommet en ny politisk sag, vi skal have fokus på, bliver folk rykket derhen, og det er sådan, ledelsen er nødt til at prioritere. Men der bliver nødt til at være en prioritering af, hvad vi så ikke skal.

Annonce

Sagsbunker hos Fyns Politi

Sager hos dansk politi hober sig op, og presset på de ansatte har aldrig været større.

Det fastslår Politiforbundets eget fagblad Dansk Politi i det seneste udgave, hvor formanden Claus Oxfeldt blandt andet skriver, at alle gør deres bedste: Politiledere, efterforskere, administrative og øvrige ansatte.

Alligevel skriver han, at for de ansatte handler det om overlevelse i vandskorpen, at man ikke kan sminke sig ud af situationen, og at enderne ikke kan mødes.

Forleden refererede TV 2/Fyn til et referat fra den 3. maj om store sagsbunker i Fyns Politi, som ikke er blevet behandlet.

Referatet, som kun siger noget om situationen for fire måneder siden, fortæller blandt andet, at der i afdelingen for økonomisk kriminalitet ligger 2000 sager. Dengang i maj var der fem mand, som arbejdede med sagerne på fuld tid, mens resten - fem mand - var på barsel, i en 18-mandsgruppe eller på nedsat tid.

Politiforbundets formand fortæller, at politiet løber derhen, hvor opmærksomheden er størst, så det udadtil giver indtryk af, at der er styr på det.

Forbundets fagblad har interviewet en lang række efterforskere i syv af landets 12 politikredse, og den gennemgående fortælling er, at tidspresset og manglen på ressourcer er værre end nogensinde. Dertil kommer, at opgaverne er flere og mere komplicerede.

Pilen peger ifølge forbundet på politikerne, som blander sig unødigt, ikke leverer ressourcerne, og som ikke forholder sig til helheden af udfordringerne i dansk politi, men har været med til at skabe et system, hvor der iværksættes lappeløsninger ud fra enkeltsager og mediestorme.

Politisk prioritering

Så hvad er det, I efterlyser?

- En klar politisk prioritering, som siger, hvad vi ikke skal tage os af.

Er det derfor mere en kritik af politikerne end jeres lokale politiledelse?

- Det er primært politikerne, vi prøver at råbe op. Vi vil gerne arbejde, og vi vil også gerne tage de opgaver, politikerne prioriterer, men så skal de fortælle os, hvad vi ikke skal. Det mangler stadig.

Hvad siger jeres lokale ledelse?

Den ved godt, at vi ikke kan løbe stærkere. Der kommer et nyt mål om, at sagsbehandlingstiden på personfarlig kriminalitet skal nedbringes med 20 procent med udgangen af 2020, og det er vores lokale ledelses holdning, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er noget andet, vi ikke skal.

Politikerne taler om, at der er kommet flere betjente, men I er reelt blevet færre i Fyns Politi siden 2015. Hvordan hænger det sammen?

Siden 2015 er vi blevet cirka 100 færre betjente. Vi har tidligere haft over 700, og nu har vi cirka 610. Det skyldes, at der er sendt betjente andre steder hen. Det er jo svært selv for en tillidsmand at sige, at man ikke skal prioritere terrorsikring. Fyn er også ramt af, at vi ikke har fået nogle af de særlige centre, der er lagt ud til kredsene. Tværtimod ligger Fyn et sted, hvor vi kan hjælpe og servicere både i øst og vest. I forhold til vores tjenesteregler skal vi kunne nå dertil inden for to timers transport. Er der en fodboldkamp i Brøndby er det os og ikke de jyske politikredse, der skal træde til og hjælpe.

Sådan kan det løses

Hvor ser du det største problem?

- Det gør jeg hos afdelingen for økonomisk kriminalitet, som har den største sagsbunke.

Hvad kan dit bud være for at få bund i sagsbunkerne?

- Man kan melde klart ud også til borgerne om, hvad vi prioriterer og ikke prioriterer. Man kunne også fra politisk side sige, at sager om økonomisk kriminalitet under 1000 kroner er accept og risiko. Har man handlet for under det beløb, men uden at få sin vare, må man bare finde sig i det. Man kunne også lave en nedre grænse for, hvad politiet ellers skal tage sig af. Dertil nogle flere politifolk allokeret til Fyns Politi, som kan hjælpe til i øst og vest, og gøre det mere officielt, at vi har 50 flere folk til at hjælpe andre kredse.

Mens sager hober sig op på kontorerne hos Fyns Politi og i andre af landets politikredse må det kørende beredskab stadig tage sig af akutte sager som eksempelvis bombetruslen for to uger siden mod Odense Tekniske Gymnasium. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce