Annonce
Odense

Sagen om siloøen: Fire scenarier for ny lokalplan

Skal bygningerne på Siloøen rives ned med det samme, når der foreligger en plan for en kommende bygning, eller skald e bevares? Det skal politikerne i By- og Kulturudvalget drøfte tirsdag. Arkivfoto: Michael Bager
Politikerne i By- og Kulturudvalget tager tirsdag stilling til, hvordan en kommende lokalplan for Siloøen skal tages sig ud, efter at Planklagenævnet afgjorde, at en lokalplan er nødvendig. Der er fire forskellige scenarier forud for mødet.

Der skal laves en lokalplan, før siloerne rives ned på Siloøen.

Det er resultatet efter at Planklagenævnet for nylig afgjorde, at det var en fejl, da Byggesagskontoret under By- og Kulturforvaltningen for et år siden besluttede, at det ikke var nødvendigt.

Altså skal politikerne i udvalget tirsdag 20. august drøfte, hvordan en kommende lokalplan skal se ud.

Forud for mødet har forvaltningen i dagsordenen ridset hele fire scenarier op for sådan en lokalplan, og meningen er, at politikerne på tirsdag skal fortælle hvilken retning, forvaltningen skal arbejde videre i, lyder det fra chef for Byudvikling, Ellen Drost:

- To af de fire scenarier vil betyde, at vi med det samme sætter gang i forarbejdet til en kommende lokalplan, der sigter mod at rive størstedelen af bebyggelsen ned. De to sidste muligheder betyder derimod, at vi intet foretager os før en udvikler viser interesse for området, siger hun og påpeger, at det er op til politikerne at beslutte hvilken vej, de finder mest farbar.

Hvis Odense Havn allerede nu har en udvikler, der har en særlig interesse i hvilken form for lokalplan, der bliver udarbejdet, vil politikerne så blive briefet om det?

- Nej, ikke af os. Politikerne skal som udgangspunkt udstikke den retning, de vil gå i, og som de mener er den rigtige for byen, siger Anne Velling, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen.

Hun understreger, at sagen er en drøftelsessag, hvilket betyder, at forvaltningen i modsætning til andre sager ikke på forhånd kommer med en indstilling til politikere. Hvilket scenarie, politikerne går med, er altså op til dem.

Annonce

Sagen kort

15. maj 2018 vedtog By- og Kulturudvalget, at bebyggelsen på Siloøen kunne rives ned med undtagelse af Muus' Pakhus.

25. maj 2018 blev der givet nedrivningstilladelse.

11. juni 2018 påklagede Byforeningen for Odense tilladelsen til Planklagenævnet med henvisning til lokalplanpligt.

23. juli 2019 undeerkendte Planklagenævnet kommunens nedrivningstilladelse med en afgørelse om, at nedrivningen er lokalplanpligtig.

20. august 2019 behandler politikerne i By- og Kulturudvalget sagen igen.

Fire scenarier

De fire scenarier er:

En nedrivningslokalplan, der som ordet siger, ene og alene handler om at sætte en nedrivning i gang af bygningsmassen minus Muus' Pakhus, og som ikke forholder sig til hvad området efterfølgende konkret skal bruges til.

En ikkebyggeretsgivende rammelokalplan inkluderet mulighed for nedrivning, som betyder, at de foreslåede bygningsvolumener og placeringer fra Byomdannelsesplanen 2.0 overføres. Når der ligger et projekt vil der blive lavet lokalplan for det.

En byggeretsgivende lokalplan med mulighed for nedrivning, alt efter hvad en kommende bygherre ønsker at inkludere af byggeriet. Lokalplanarbejdet sættes først i gang, når en bygherre er fundet - evt. ved arkitektkonkurrence.

Den sidste mulighed er en lokalplan med bevaringsbestemmelser, der først sættes i gang, når udvalget beslutter det, og som gør det muligt at omdanne den eksisterende bygningsmasse til eksempelvis boliger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Tulipanen ved rådhuset ramt af selvtægt: Fredag fejrer de frivillige skulptur-rensere, at de nu er færdige på rådhuspladsen

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce