Annonce
Mad og drikke

Sagen er bøf med Jamies “Grønt”

"Grønt" af Jamie Oliver. Foto: David Loftus
Jamie Olivers 26. kogebog, “Grønt”, indeholder udelukkende vegetarretter. Jeg gik på opdagelse i den for at se, om jeg kunne finde inspiration til at spise kødfrit i en uge. Spoileralert: Det kunne jeg.

Syv dage uden kød. Det var udfordringen, jeg gav mig selv. Det er samtidig præmissen for denne anmeldelse af Jamie Olivers seneste bog, “Grønt”.

Nu er det ikke sådan, at jeg partout skal have rødt kød til samtlige aftenmåltider. Hjemme hos os spiser vi mest fisk og kylling. Jeg vil tro, at vi allerede har en enkelt kødfri dag om ugen - oftest i form af en grøntsagssuppe af en eller anden slags. Men jeg har aldrig prøvet at gå all in og kun lave vegetarretter en hel uge.

Jeg indrømmer blankt, at jeg havde mine forbehold, da jeg hørte, at Jamie Oliver havde udgivet en ny kogebog. Hvad skal vi med endnu en kogebog fra kendiskokken? Er 25 ikke nok? var mit retoriske spørgsmål.

Skal jeg selv give svaret, er det et klart og rungende nej. Jeg kender ikke alle de tidligere kogebøger fra Jamie Olivers hånd. Det er muligt, at der er et par, som er gået i glemmebogen, men “Grønt” vil jeg på ingen måde undvære.

Annonce

Om bogen

Titel: Grønt

Forfatter: Jamie Oliver

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Originaltitel: Jamie's Veg

Sider: 320

Vejl. pris: 299,95 kroner

Mad med fylde

Alle retterne i bogen er inddelt i kategorier. Den første er karry- og gryderetter. Jeg lagde ud med en blomkåls-tikka masala. Ingredienslisten er lang, men stort set alle ingredienser kan købes i supermarkedet, og selve retten er ikke så kompliceret.

Der er dog også retter, som for eksempel fyldte karry-auberginer, hvor man må improvisere lidt i forhold til beskrivelsen, når man ikke kan finde de specielle, små, indiske auberginer fra ingredienslisten, men man kan sagtens få et fint resultat med almindelige auberginer.

Der er også opskrifter, der skyder helt forbi, som for eksempel hjemmelavede baked beans, der slet ikke faldt i min smag. Og jeg elsker ellers baked beans.

Alt i alt er der dog flere retter i hver af kategorierne, som ser spændende ud, og som jeg kommer til at lave. Kapitlet med hyggesnacks kommer jeg helt sikkert til at vende tilbage igen og igen.

Før registret er der et par kapitler med tips og tricks om ernæring, hvor man blandt andet kan hente viden om, hvordan man skaber balance i sin kost. Til samtlige opskrifter er der et næringsskema med information om, hvor mange kalorier samt hvor meget fedt, proteiner og kulhydrater der er i de enkelte retter.

Jamie Oliver er ikke bange for at bruge ost, nødder og andre fede sager for at få noget fylde og struktur i retterne. Det betyder, at der ikke er tale om slankeretter. Det er retter med fuld skrald på smagen. I hvert fald de retter, jeg kastede mig over.

Fra lørdag til lørdag savnede jeg på ingen måde kød, og jeg tog endda søndagen med, fordi der var rester. Jamie Olivers “Grønt” er kommet op på tallerkenhylden i vores køkken og en bog, som vil blive brugt flittigt fremover.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce