Annonce
Indland

Sad og sov i sin bil: Bulgarsk mand vækket og anholdt af politiet

Ved halvettiden blev en 39-årig mand fra Bulgarien fundet sovende i sin bil på rastepladsen Kildebjerg Nord. I bilen fandt politiet formodet tyvekoster, og derfor blev manden andholdt. Arkivfoto: Lars Stokbro

En politipatrulje undrede sig over, hvorfor en bulgarsk mand sad og sov i sin bil natten mellem søndag og mandag. Bilens indhold gjorde, at mand og bil nu befinder sig på politistationen.

En 39-årig bulgarsk mand blev vækket og senere hen anholdt af politiet klokken halv et natten mellem søndag og mandag på rastepladsen Kildebjerg Nord, fortæller Lars Thede, vagtchef hos Fyns Politi.

- En patruljevogn undrede sig over, hvorfor der sad en mand og sov inde i en bil på bulgarske nummerplader. Da man undersøgte bilen nærmere, opdagede betjentene, at bilen var fyldt med håndværktøj, mest elværktøj, ligesom der også var en del tøj med prismærker på. Det hele formodes at være tyvekoster, oplyser Lars Thede.

Og ud fra den formodning blev manden anholdt. Manden, bilen og de formodede tyvekoster befinder sig nu politistationen.

- Han skal afhøres mandag formiddag med en tolk, og så vil det blive vurderet, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, lyder det fra vagtchefen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce