Annonce
Indland

S vil have hundredvis af studerende uden for de store byer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter udflytningen af offentligt ansatte vil Socialdemokratiet udflytte lærer- og pædagogstuderende.

For at styrke sammenhængskraften, som ifølge Socialdemokratiet er truet af en centralisering i de større byer, vil partiet flytte flere uddannelsespladser uden for de fire største byer.

Samlet vil Socialdemokratiet flytte over 1000 studiepladser på uddannelserne til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgivere ud i landet.

- Det er nødvendigt at sikre, at der kommer flere uddannelser ude i landet, så man kan bo og leve i alle dele af Danmark. I de seneste år har vi oplevet en voldsom centralisering.

- Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt i landet, at det har betydning for et lokalsamfund, om de unge kan få en uddannelse.

- Derfor lægger vi op til, at ligesom vi har haft en periode med udflytning af statslige arbejdspladser, at vi målrettet begynder at udflytte velfærdsuddannelser, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Ifølge Socialdemokratiets oplæg ligger 49 procent af de nuværende studiepladser på de fire største velfærdsuddannelser uden for de fire største byer. Det tal skal løftes til 60 procent.

En del af målet kan nås ved, at nye studiepladser placeres uden for byerne i takt med, at optaget øges.

På spørgsmålet om, om unge har lyst til at studere uden for de store byer, svarer Mette Frederiksen:

- Jeg tror, der er mange unge, der gerne vil studere i byerne, men jeg tror også, at der er unge, der gerne vil uddanne sig tæt på, hvor de bor. Og under alle omstændigheder er det afgørende, at der er uddannelsestilbud, siger formanden.

Det kan blive dyrere at sprede uddannelserne, da en del af rationalet bag at samle dem, var mere effektiv drift. Og det vil koste penge at flytte uddannelsessteder. Men det "er en omkostning, vi må tage på os" ifølge Mette Frederiksen.

Grundlæggende vil Socialdemokratiet og Mette Frederiksen arbejde mere for at mindske centralisering i byerne, som, partiet mener, besparelser og strukturreformen har skabt.

- Jeg mener bestemt ikke, at Lars Løkke Rasmussen (V) har gjort nok.

- Vi foreslår også, at man opretter fire nye skattecentre med 250 medarbejdere i hver. De skal placeres med to i Jylland og to øst for bæltet, afslutter Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce