Annonce
Indland

S-veteran om motorvej: Fynske politikere har svigtet

Poul Andersen var Socialdemokratiets forhandler, da udvidelsen af Fynske Motorvej blev vedtaget. Han ærgrer sig over, at der foreløbigt kun er kommet et ekstra spor på en lille del af strækningen. Foto: Vibeke Volder

Fyn er kørt over i kampen om trafikinvesteringer, og det er selvforskyldt, mener Socialdemokraternes mangeårige trafikordfører Poul Andersen.

De fynske folketingspolitikere har ikke spillet deres kort ordentligt. De har ikke kendt deres besøgelsestid.

Ordene kommer fra Poul Andersen, der i 13 år var Socialdemokratiets trafikordfører og var med til at forhandle og vedtage loven om det tredje spor på Fynske Motorvej. Det spor, som endnu mangler at blive realiseret på strækningen mellem Nr. Aaby og Odense, selv om det er fjorten år siden, at udvidelsen blev besluttet og syv år siden, at anlægsloven blev vedtaget.

Selv bor Poul Andersen i Middelfart, og her i parcelhuset på Drejøvænget fortæller han om sin egen rolle i spillet om mere fynsk asfalt og forsøger at give sin forklaring på, hvorfor fynsk lobbyarbejde eller mangel på samme endnu ikke har ført til de lovede ekstra spor.

Selv blev Poul Andersen kørt ud på et sidespor, da de fynske vælgere fravalgte ham ved folketingsvalget i 2011, men han er fortsat aktiv i politik. Nu som socialdemokratisk medlem af regionsrådet. Desuden står han i spidsen for Hærvejskomitéen, der laver lobbyarbejde for at få en jysk hærvejsmotorvej som alternativ til den hårdt belastede E45.

- Er jysk eller fynsk asfalt vigtigst?

- De to motorveje er lige vigtige, men forskellen er, at der jo er vedtaget en anlægslov for Fynske Motorvej, siger Poul Andersen.

Annonce

Handlet af

Faktisk blev beslutningen om det tredje spor truffet allerede i 2003. Dengang var det VK-regeringen, DF, R og Kristendemokraterne, der lavede en aftale om de kommende ti års trafikinvesteringer. Socialdemokratiet var altså ikke med.

- Men det var udelukkende, fordi de andre partier ville finde finansieringen ved blandt andet at tage penge fra en pulje til renovering af lejeboliger. Det kunne vi ikke lægge ryg til, siger Poul Andersen.

Han havde ellers lagt kortspillet sammen med trafikordførerne fra Venstre (Svend Heiselberg) og De Konservative (Kaj Ikast).

- Vi var vant til at strikke en kabale sammen, så alle blev tilgodeset. Kaj Ikast skulle have noget til Sønderjylland, Heiselberg til sin jyske valgkreds og jeg ville fremme Fynske Motorvej. Det var altid sådan, at V, S og K lagde de store linjer i trafikpolitikken, men den konservative trafikminister Flemming Hansen havde ikke så meget pondus overfor finansministeren, der spændte ben for, at S kunne være med på grund af finansieringen, husker Poul Andersen.

Også andre fynske politikere talte i deres partier for en udvidelse af motorvejen.

- Vi kunne se, at trafikken på den centrale motorvej mellem landsdelene ville sande til. Det har jo vist sig at holde stik. I dag er mobiliteten øget. Folk søger længere væk for at få job, og virksomhederne skal kunne komme frem med deres varer, siger socialdemokraten.

Sjællændere tilgodeset

Han måtte efter valget i 2007 overlade sit trafikordførerskab til partifællen Magnus Heunicke, men fik lov til at følge udbygningen af Fynske Motorvej til dørs og føre forhandlingerne, da den endelige anlægslov om det tredje spor blev besluttet i 2010. Det skete efter en række borgermøder tilbage i 2006 og omfattende VVM-undersøgelser.

- Jeg kørte et tæt parløb med Lars Chr. Lilleholt (V), og ministeren var nu Hans Chr. Schmidt (V). Ham havde vi et fantastisk godt forhold til, og vi var alle glade, da anlægsloven var en realitet, fortælller han.

Ganske vist blev der kun sat penge af til første. etape mellem Middelfart og Nr. Aaby. Den videre finansiering skulle så aftales i 2013.

- Ved at udbygge motorvejen i etaper ville det økonomisk være mere overskueligt, men det lå fuldstændig i kortere, at de øvrige etaper frem mod Odense skulle komme i umiddelbar forlængelse af første etape, siger Poul Andersen.

Men da partierne i 2013 indgik en ny aftale om en række trafikprojekter, var den fortsatte udbygning af Fynske Motorvej ikke med. Dog blev sat et mindre millionbeløb af til et tilslutningsanlæg til det nye supersygehus.

I Jylland havde samtidig været heftige diskussioner om placering af nyt supersygehus. Gødstrup ved Herning endte som vinder, mens Holstebro mistede sit sygehus. I stedet blev over finansloven fundet 3,4 milliarder til en motorvej mellem Holstebro og Herning og en vejforbindelse til Gødstrup.

- Det var ikke med til at fremme den fynske sag, bemærker Poul Andersen, der dog erkender, at pengene ikke blev taget fra Infrastrukturfonden og dermed ikke var i direkte kamp mod de mange andre trafikprojekter fra hele landet.

Men hvorfor er der så endnu ikke fundet penge til det tredje spor?

- Der kommer nye trafikpolitikere til, der bor andre steder i landet. Der kommer en periode, hvor der er mere fokus på sjællandske investeringer. F.eks. en omfartsvej ved Næstved (tidl. trafikordfører og trafikminister Magnus Heunickes bopæl)

Siger du, at trafikinvesteringer alene er en geografisk kamp og ikke funderet i fagfolks analyser af, hvor behovet er størst?

- Nej. Trafikmængder og samfundsøkonomi skal være på plads, men nogle projekter ligger meget tæt på hinanden, og derfor handler det hele tiden om at få synliggjort sit eget projekt og skabt alliancer på tværs af partierne. I det spil har Fyn ikke spillet kortene ordentligt. Man har ikke kendt sin besøgelsestid.

- Og hvem er man?

- De fynske politikere over en bred kam. Det handler også om, hvor stærke de er internt i deres egne partigrupper.

Så de fynske politikere er for svage?

- Det må være din vurdering. Jeg vil ikke hænge nogen ud.

Hvornår får vi det tredje spor?

Det tør jeg ikke spå om. Jeg tror, at den kommende E20-komité kan være med til at fremme processen. Hvis den ikke for alvor kommer i gang nu, risikerer det hele at løbe fra Fyn, forudser Poul Andersen.

Det er Byregion Fyn, der er et samarbejde mellem de fynske kommuner, der har taget initiativ til nedsættelse af en national E20-komité for gennem lobbyarbejde at understege, at et tredje spor er vigtigt for hele Danmark, fordi motorvejen binder landsdelene sammen.

Det sagde ordførerne i 2010

Kristian Pihl Lohrentzen (V):

- Der udestår jo så en finansiering af anden og tredje etape ved en kommende trafikaftale, forhåbentlig i 2013. Vi skal naturligvis helt frem til Odense, for trafikken er kraftig på hele strækningen.

Foto: Steen Brogaard

Kim Christiansen (DF):

- Der er ingen tvivl om, at det her er første etape af en meget nødvendig udvidelse mellem Middelfart og Odense, og den bakker Dansk Folkeparti naturligvis også op omkring.

Poul Andersen (S):

- Vi har en helt klart forventning om, at vi så i 2013 får forhandlet den videre økonomi for de øvrige strækninger på plads.

Foto: Michael Bager

Henriette Kjær (K):

- Den her udvidelse af den vestfynske motorvej er streng nødvendigt. De, der kører der dagligt, ved, hvor utroligt omfattende kødannelse, der er.

Foto:Maibritt Kerner

Per Clausen (EL):

- Det er selvfølgelig logisk, at de partier, der dengang talte med størst entusiasme for at nedsætte taksterne for lastbiler over Storebælt, nu støtter lovforslaget om at udvide motorvejsnettet, så der kan blive plads til endnu flere lastbiler på vejene.

Fakta: Lang vej fra lov til asfalt


2003-aftalen



Folketinget i 2003. Foto Keld Navntoft/Scanpix. VK-regeringen, DF, R og Kristendemokraterne indgår i 2003 aftal om de kommende 10 års trafikinvesteringer. Med i aftalen er en udbygning af motorvejen til seks spor mellem Middelfart og Odense V. Forventet anlægsperiode er 2009-2012. Den første milliard sættes af. Desuden står der i aftalen, at der i 2009-2011 skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for seks spor på motorvejen mellem Odense V og Odense SØ.

Anlægslov 2010



Foto: Peter Leth-Larsen. I januar 2006 sendes debatoplæg i høring om udvidelse af motorvejen. I 2008 er den omfattende VVM-undersøgelse færdig, og i 2010 vedtager samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten anlægsloven for udbygning af Fynske Motorvej til seks spor mellem Middelfart og Odense V (34 km). Der sættes kun penge af til ekstra spor på de første 10 km mellem Middelfart og Nørre Aaby. Partierne beslutter, at de i 2013 skal drøfte finansieringen af de resterende 24 km. Pengene er endnu ikke fundet.

Indvielse af 10 km i 2014



Foto: Nils Svalebøg. Den 6. oktober 2014 indvier transportminister Magnus Heunicke (S) et ekstra motorvejsspor mellem Middelfart og Nørre Aaby på 10 km.

Anlægslov 2014


Samtlige parter undtagen Enhedslisten vedtager anlægslov for ekstra motorvejsspor mellem Odense V og Odense SØ. Loven træder i kraft 1. januar 2014. Der er endnu ikke fundet penge til udbygning af motorvejen.

Regeringsgrundlaget



Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
I regeringsgrundlaget fra 2016 skriver V, K og LA, at de ønsker flere investeringer i infrastruktur. Konkret nævnes, at der i 2017 skal undersøges etablering af en ny midtjysk motorvej fra Hobro over Viborg til Give og laves en VVM-undersøgelse for Give-Billund-Haderslev. Motorvejen mellem Aarhus og Skanderborg udbygges i år, og regeringen vil de kommende år forbedre fremkommeligheden på andre strækninger end E45. Der skal laves en VVM-undersøgelse for en 4-sporet motorvej fra Allerød til Hillerød. Fynske Motorvej nævnes ikke - 13 år efter beslutningen om udbygning og syv år efter vedtagelse af anlægsloven.
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce