Annonce
Indland

S: Skattehul på fem milliarder skal lukkes med EU-grænse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
S, R, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet mener, at EU bør kæmpe for en fælles selskabsskattebund.

Der skal indføres en fast bundgrænse for selskabsskat i EU, som skal sikre, at multinationale virksomheder betaler den skat i unionen, som forventes af dem.

Det mener et flertal af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget.

- Vi skal stoppe ræset mod bunden. Vi taler om effektiv fællesbund på selskabsskatten. Det betyder, at man ikke kan gøre som Luxembourg, hvor man havde én skattesats for McDonald's og en anden for et luxembourgsk firma, som er noget højere.

- Det går ikke. Når man laver en fælles bund, skal det jo gælde for alle. Alt andet er velfærdstyveri ved højlys dag, siger Jeppe Kofod, der er spidskandidat for Socialdemokratiet

Foruden Socialdemokratiet mener De Radikale, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet, at EU bør kæmpe for en fælles bund.

Argumenterne går på, at selskabsskatterne rundt omkring i Europa over de seneste år er faldet og faldet, og at det er blevet for let for store internationale virksomheder at hoppe rundt for at betale mindst muligt i skat.

I øjeblikket mister det gennemsnitlige EU-land 20 procent af sin selskabsskattebase til et skattely et sted i verden.

Herhjemme drejer det sig om fire-fem milliarder kroner.

Det fortæller Thomas Tørslev, økonom og ph.d. ved Københavns Universitet og forsker i skatteunddragelse og skattely.

Han understreger, at området er "meget komplekst" og uden lette løsninger.

- Pointen med at gøre det i EU skulle være, at ved at sørge for højere skat i Irland, Luxembourg og Holland, skulle virksomhederne ikke have lyst til at flytte pengene.

- For lige nu er det ikke, fordi de ikke betaler skat af de penge, de har her. Men de siger, de ikke har profit her, og så kan vi ikke beskatte dem.

Han tilføjer, at det også er vigtigt, at man kigger på forskellige fradragsordninger.

Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, synes ikke, at der skal være en fælles bund på selskabsskatten.

- Jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé at overlade det til EU.

- Luxembourg, som jo er et kendt skattely, har i forvejen en selskabsskatteprocent på 18 procent, så det er en stor misforståelse, at det skulle løse problemet, siger hun.

Hun foreslår, at det fremover bliver et krav for virksomhederne med land-til-landrapportering.

Det betyder, at multinationale selskaber ikke kan nøjes med at opgøre deres regnskaber på globalt koncernplan, men også i hvert land, hvor de har aktiviteter.

Papirer fra Panama Leaks har vist, at store selskaber som Nike, Apple og Facebook gør, hvad de kan, for at betale mindst muligt i skat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce