Annonce
Odense

S og DF: Det er en god start

Kasper Ejlertsen og de øvrige socialdemokratiske medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget samt Christel Gall fra Dansk Folkeparti har godkendt udmøntningen af 3,9 millioner kroner til frisklavet mad på to plejecentre. Arkivfoto: Vibeke Volder
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er glade for, at madordningerne på to plejecentre bliver permanente. Håbet er, at flere af byens plejecentre får frisklavet mad de kommende år.

Hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er der glæde og tilfredshed med, at penge fra dette års skattestigning går til at gøre madordningerne på Ærtebjerghaven Plejecenter og Plejecenter Albanigade permanente. Håbet er, at flere plejecentre med leve-bo-miljøer i fremtiden kan få samme ordning.

- Det har været rigtig godt for borgerne på Ærtebjerghaven og Albanigade at være med i ordningen, og det ville jeg være meget ked af, hvis ikke kunne fortsætte, siger Kasper Ejlertsen, der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget for Socialdemokratiet.

- Derfor er det godt, at vi sætter penge af til det. Når vi har noget, der fungerer, så skal vi fastholde det. Målet er selvfølgelig at gøre mest muligt for flest muligt, men for nuværende er der ikke midler til at levere frisklavet mad på alle plejecentre.

Dansk Folkepartis Christel Gall havde også gerne set, at det blev muligt at lave mad fra bunden på flere plejecentre, men glæder sig alligevel over, hvad der foreløbig er lykkedes.

- Hvis vi ikke havde fundet de her penge, så var der jo intet, der var fortsat, så det skal vi huske. Det her er et skridt i den rigtige retning, og vi regner med, at den sidste del af skattestigningen kommer næste år, og at vi så kan udvide ordningen. I mellemtiden kan vi få analyseret, hvad vi har af muligheder, siger Christel Gall, der ikke vil udelukke, at andre ordninger, som eksempelvis gæstekokke kan komme i spil på et andet tidspunkt.

Kasper Ejlertsen beklager, at Ældrerådet kritiserer beslutningen om, at det kun de to plejecentre, der får glæde af penge fra skattestigningen.

- Vi har haft rigtig gode og konstruktive møder med Ældrerådet, og vi vil gerne fortsætte samarbejdet med dem, så vi kan få et bredt ejerskab til den her opgave. Det må vi gøre næste gang, siger Ejlertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce