Annonce
Nyborg

S: Hvordan havnede det lige i budgetudspillet?

Der er ikke udsigt til, at den halve hal i Herrested bliver udvidet lige foreløbig. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Borgmester Kenneth Muhs (V) pynter på sandheden, når han hævder, at der ikke skal spares på kommunens budget i 2020. Det mener Socialdemokratiets gruppeformand Sonja Marie Jensen, som på et byrådsmøde tirsdag også undrede sig over, hvordan to forslag fra Venstre har fundet vej til administrationens oplæg.

Nyborg: I begyndelsen af september kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at Venstre i Nyborg ønsker at droppe en udvidelse af den halve hal i Herrested og en cykelsti ved Holckenhavn.

Begge dele er der ellers truffet politisk beslutning om, men pengene - cirka 10 millioner kroner - er givet bedre ud til at rette op på de massive problemer med indeklimaet på kommunens distriktsskoler, lød argumentet fra det suverænt største parti i byrådet som optakt til forhandlingerne om næste års budget.

Efterfølgende er administrationen på rådhuset kommet med sit udspil til budgettet.

- Det er ikke et politisk budget, men derimod et teknisk budget, understregede borgmester Kenneth Muhs (V) i forbindelse med førstebehandlingen i byrådet tirsdag.

Men netop den præmis valgte Socialdemokratiets gruppeformand Sonja Marie Jensen at stille et stort spørgsmålstegn ved på mødet.

- Vi andre kan ikke få administrationen til at behandle politiske forslag, før de er besluttet, men det kan man tilsyneladende godt i Venstre. For hvordan er det egentlig gået til, at de to forslag fra Venstre er blevet indarbejdet i administrationens udspil. Er det noget, vi andre skal vænne os til, spurgte hun direkte henvendt til borgmester Kenneth Muhs (V).

Uden dog at få et direkte svar. I stedet understregede borgmesteren, at det er administrationen selv, der har taget initiav til at indregne forslagene.

- Så er det, at vi som politikere kan sige til hinanden: Det ønsker vi ikke. Gør man det, vil der være 10 millioner kroner mindre til anlæg, herunder til finansiering af indeklimaet på vores skoler, sagde han.

Annonce

Politisk råderum

Forvaltningens budgetudspil indeholder intet sparekatalog. Tværtimod er der lagt op til at fastholde det nuværende serviceniveau, samtidig med at man bruger hele 280 millioner kroner over de næste fire år på anlæg.

Udspillet indeholder ovenikøbet et politisk råderum på 1,5 millioner kroner på driften, som der lige nu forhandles om. Og det kan der blive god brug for, lød det fra både S og DF.

Ifølge Socialdemokratiets gruppeformand pynter borgmesteren nemlig på tallene, når han hævder, at der ikke er lagt op til besparelser.

Det sker med henvisning til en anden forudsætning, som er lagt ind i budgetudspillet, nemlig at politikerne beslutter sig for at videreføre en del af den ekstraordinære besparelse på ældreområdet, der blev gennemført i foråret.

Dertil kommer, at forvaltningen har taget udgangspunkt i, at man også i årene fremover vil modtaget et særligt tilskud fra staten på 29 millioner kroner.

- Hvis ikke der kommer en ny udligningsreform, står vi i en situation, hvor vi er dybt afhængige af, at vi rent faktisk får del i det særlige finansieringstilskud, bemærkede Sonja Marie Jensen.

Flere Venstre-medlemmer gav dog udtryk for, at de ikke deler bekymringen for kommunens fremtidsudsigter, blandt dem Erik Rosengaard.

- Men hvis man virkelig mener, at der er grund til bekymring, ligger det ethvert parti frit for at komme med spareforslag for 29 millioner kroner, sagde han.

Forvaltningens budgetudspil er sendt i offentlig høring frem til den 17. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce