Annonce
Kerteminde

S-gruppeformand trækker sig: Uansvarligt at spare på de handicappede

Jens-Arne Hansen sammen med det Socialdemokratiske hold, der stillede op til kommunalvalget. Jens-Arne Hansen står i midten ved siden af borgmester Kasper Olesen. Den ny gruppeformand, Pernille Swain står yderst til venstre. Foto: Michael Nørgaard

Så længe politikerne ikke har overblik over, hvor mange penge der bliver brugt på handicapområdet, eller hvad besparelserne kommer til at betyde, kan vi ikke spare på de handicappede, mener Jens-Arne Hansen, der har trukket sig som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Kerteminde: - Vi har ikke været oppe at slås. Vi har talt om tingene, og jeg har fortalt, at jeg har behov for at trække mig, fortæller den nu tidligere gruppeformand for Socialdemokratiet i Kerteminde byråd, Jens-Arne Hansen, efter han har valgt at stoppe som formand over uenigheder om besparelser på handicapområdet i Kerteminde.

Byrådet er i øjeblikket i gang med at finde besparelser på budgettet for omkring 60 millioner kroner over de næste fire år. En del af de besparelser skal hentes på handicapområdet. Men Jens-Arne Hansen mener ikke, at politikerne kan træffe beslutninger på grundlag af de spareforslag konsulentfirmaet KLK har foreslået i deres råderumskatalog.

- Jeg vil gerne have, at vi finder de besparelser på et oplyst grundlag, især når det gælder vores handicappede, og det kan vi ikke med et råderumskatalog fra KLK, hvor der står højt og tydeligt, at bogføringen er ført uautoriseret på handicapområdet, forklarer Jens-Arne Hansen.

I råderumskataloget gør KLK flere gange opmærksom på, at regnskabsprincipperne i Kerteminde gør det svært at sammenligne kommunens udgifter på handicapområdet med andre kommuners udgifter.

- Det er nødvendigt, at Kerteminde kommune fremadrettet får konteret ydelserne efter de autoriserede principper, så kommunen selv efterfølgende kan følge og tilpasse udgiftsudviklingen efter sammenlignelige kommuner, skriver KLK i sparekataloget.

Annonce

Ved ikke hvad pengene er brugt til

Hvor meget der skal spares på handicapområdet, diskuterer politikerne i øjeblikket bag lukkede døre. I råderumskataloget fra KLK er der blandt andet forslag om at spare 2,6 millioner kroner på dagtilbudene og 3,8 millioner kroner på botilbudene.

Ifølge Jens-Arne Hansen er det dog bare tal i et regneark, for politikerne har ikke fået at vide, hvad besparelserne vil betyde for brugerne af dagtilbudene og bostederne.

- Jeg vil bare gerne vide, hvad der ligger bag de tal, og det kan vi ikke få at vide, forklarer Jens-Arne Hansen.

Når politikerne ikke præcist ved, hvor mange penge der er brugt på handicapområdet eller er klar over, hvad de er brugt til, er det helt uspiseligt for Jens-Arne Hansen at begynde at svinge sparekniven over de handicappede.

- Vi ved godt, at vi bruger mange penge på handicapområdet, men vi ved ikke helt præcist, hvad de bliver brugt til, siger Jens-Arne Hansen, der vil have, at administrationen starter helt forfra med at finde ud af, hvor mange penge der bliver brugt på handicapområdet, og hvad de bliver brugt til, før end politikerne begynder at skære på området i blinde.

- Så lang tid vi ikke har fået nogen beviser for, at pengene er brugt efter hensigten og ikke på andet, der ikke vedkommer de handicappede, så kan vi ikke spare på området. Og hvis jeg er den eneste, der ser det på sådan en måde, så skal jeg jo heller ikke stå som gruppeformand og tale på gruppens vegne, forklarer Jens-Arne Hansen.

De svageste er hjerteblod

Jens-Arne Hansen kalder forholdene for de svageste i kommune for sit "hjerteblod".

- Både min kone og jeg er meget engagerede i, hvordan de handicappede har det i vores kommune, og derfor er det måske også bedre, at der er en anden, der er gruppeformand for, at det ikke skal blive farvet for meget, siger Jens-Arne Hansen.

- I sidste ende handler det om, at hver morgen når jeg går ned og kigger i spejlet, så vil jeg gerne være gode venner med ham, jeg møder i spejlet. Og ham har jeg haft nogle diskussioner med indimellem, fortæller Jens-Arne Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce