Annonce
Indland

S bløder op på tidligere nej til russisk gasledning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ansøgningen om en russisk gasledning gennem dansk søterritorie har siden 2017 samlet støv i Energistyrelsen.

Hvad der inden valget var et klart nej tak til Nord Stream 2-rørledningen fra Socialdemokratiet er efter valget blevet til et noget mere blødt standpunkt.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et interview med Nick Hækkerup (S).

Selskabet bag Nord Stream 2-projektet ansøgte i april 2017 om at anlægge en gasledning fra Rusland gennem dansk søterritorie ved Bornholm.

Det var Socialdemokratiet ikke interesserede i for seks måneder siden.

- Der er ingen grund til at vente med at afvise den ansøgning, lød det dengang fra udenrigsordfører og tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup til Jyllands-Posten.

Majoriteten af aktierne i selskabet bag Nord Stream 2 ejes af det russiske energiselskab Gazprom, der er ejet af den russiske stat.

Tættere på regeringskontorerne er den tidligere forsvarsminister imidlertid blevet noget mere afmålt i sin modstand mod rørledningen.

- Udenrigsministeriet skal lave en vurdering, som vil være grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt vi skal imødekomme ansøgningen eller ej, siger Hækkerup.

Der er nemlig "forskel på, om man sidder i regeringskontorerne eller ej", lyder det videre fra Hækkerup.

Rørledningen er kontroversiel. Mange danske politikere, flere østeuropæiske lande og USA er imod den, mens særligt Tyskland og selvsagt Rusland er fortalere.

Mere russisk gas til EU vil gøre Europa mere sårbar over for russisk pres, ligesom Ukraine vil blive ladt i stikken, hvis Rusland fremover kan undgå at sende gas til EU gennem landet, lyder kritikken.

USA meldte for nylig ud, at man ville påføre firmaer sanktioner, hvis de deltog i konstruktionen af Nord Stream 2.

Trods stor modstand fra USA, er det mest fornuftige at give russerne lov til at føre den gennem dansk søterritorie.

Det mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Danmark er i en svær situation, fordi vi har tre stormagter på nakken. Hvis vi siger nej til en linjeføring, der går gennem dansk territorium, så lægger russerne den bare på en anden måde, så den går uden om dansk territorium.

- Og hvis Danmark kan tjene nogle penge på serviceydelser, så vil det jo være smart at give russerne tilladelsen. Samtidig skal man også tænke på, at vi risikerer at gøre to lande, der ligger tæt på os, sure, mens USA ligger langt væk, siger han til Ritzau.

Selskabet bag Nord Stream 2 har ansøgt om yderligere to linjeføringer. De går uden om dansk territorium, men Danmark alligevel skal høres.

Ansøgningen til disse to kan dog kun afvises, såfremt hensyn til miljø eller skibstrafik taler herfor.

Derfor vurderer Peter Viggo Jakobsen da også, at det kun er "et spørgsmål om tid", før rørledningen bliver til virkelighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce