Annonce
Erhverv

Sørg for at få yngre kræfter med i bestyrelsen

Tiden er løbet fra bestyrelser udelukkende med ældre mænd - som her bestyrelsen for Odense Fragtcentral. Fra venstre: Chr. Bie, Carl Johansen, Anton Morgen, Hans Markvadsen og Arthur Josefsen. Foto: Stadsarkivet i Odense
Ole Bang Nielsen, rutineret erhvervsmand på 61 år, slår i sin klumme til lyd for, at det ofte er en rigtig god idé med et ungt menneske i en virksomheds bestyrelse. Det er ingen diskvalifikation at være ung - ligesom det heller ikke er en kvalifikation i sig selv at være oppe i årene, som mange bestyrelsesmedlemmer selv i dag er.

At sammensætte en kompetent bestyrelse er et emne, som optager rigtig mange virksomheder i disse år.

Masser af små og mellemstore virksomheder bevæger sig væk fra de såkaldte ”tante-bestyrelser” - typisk bestyrelser som alene er valgt, fordi lovgivning og vedtægter kræver det, og som består af et mindst mulige antal og oftest nære familiemedlemmer. Virksomhedsejerne har indset, at en fornuftigt sammensat, professionel bestyrelse kan flytte virksomheden meget længere i positiv retning end uden. Det koster penge, men pengene er som udgangspunkt givet godt ud.

Et af de meget diskuterede emner i relation til sammensætning af bestyrelser er ubalancen i forbindelse med antallet af kvinder i danske bestyrelser. Jeg har selv ved en tidligere lejlighed plæderet for, at flere kvinder i bestyrelser kan være en aldeles udmærket ting, men at det i højere grad bør handle om relevante kompetencer end om køn.

Et andet emne, som diskuteres meget mindre, men som er mindst lige så relevant, er sammensætning i forhold til alder. Jeg har lyttet mig til, at gennemsnitsalderen i danske bestyrelser ligger omkring 57-58 år. Ofte starter en bestyrelseskarriere i slutningen af 40’erne og kulminerer så i starten/midten af 60’erne. Det er faktisk en relativt høj alder.

Jeg ved godt, at der fra højre og venstre tales meget om, at vi alle skal blive på arbejdsmarkedet noget længere alle sammen, og for mange virksomhedsledere ses en bestyrelseskarriere som en attraktiv forlængelse af en arbejdsom tilværelse som fuldtids ansat. Det er der overhovedet intet galt med, og erfarne virksomhedsledere kan bidrage med oceaner af erfaring, indsigt og netværk. Alt skal naturligvis have en ende, og flere og flere virksomheder opererer nu også med en vedtægtsbestemt, øvre aldersgrænse, og sådan bør det være.

Så langt, så godt.

Men hvor mange virksomheder overvejer reelt at kigge nedad i aldersgruppe, når de rekrutterer nye medlemmer? Hvor mange hyrer nye, professionelle medlemmer under 35 år? Alt for få vil være min påstand.

Vi lever i en tid, hvor udviklingen går meget hurtigere, end for 10 og 20 år siden, og emner, som var relevante for år tilbage, og som derfor prægede teori og praksis, kan meget vel være relevante stadig væk - økonomi og likviditet går aldrig af mode - men er ikke nødvendigvis alene afgørende.

Jeg er gammel nok til at have læst Karen Gredal og Philip Kotler på studiet, og selv om megen af den lærdom kan siges at være eviggyldig, så dækker de næppe fuldstændig verden, som den ser ud i dag. Digitalisering, FN's verdensmål, klimaforandringer og work-life-balance er i hvert fald emner, som der ikke står meget om i de teoribøger, men som præger dagsordenen i dag – også i bestyrelseslokalerne.

Hvis man har rundet 57-58 år, er det selvsagt ikke ensbetydende med, at man ikke kan byde ind på relevant vis, også om digitale muligheder og klima, men lad os nu også være ærlige og slå fast, at på en lang række områder er udgangspunktet forskelligt, om man er 35 eller 65 år gammel.

Tvunget af omstændighederne – familiens investering i en mindre webshop – har jeg været nødt til at sætte mig ind i handel på nettet, og jeg kan nu tale halvvejs-kvalificeret med om ”mobile first”, SEO og Google Analytics. Men ikke tilnærmelsesvis så kvalificeret, som næste generation. Så en virksomhed, som beskæftiger sig med nethandel, måske oven i købet til en yngre målgruppe, og som alene hyrer folk (m/k) på 58 år og derover til bestyrelsen, er pænt sagt - undskyld mig - "fucked".

Eller hvad, hvis man i sin virksomhed primært beskæftiger teknologinørder i 20’erne og 30’erne og har problemer med at tiltrække og fastholde disse? Det vil stensikkert være et overordentlig relevant emne for bestyrelsen, men hvordan forholder den sig kvalificeret til det, hvis alle i bestyrelsen er over 60?

Ja, man kan måske med lidt god vilje henvise til egne erfaringer og egen familie, men ville det ikke være et forfriskende element i diskussionen, hvis bare ét af medlemmerne selv var i den relevante aldersgruppe og kunne byde direkte ind?

Som allerede nævnt er der generelt kun godt at sige om bestyrelsesmedlemmer med relevant erfaring og kompetence, og meget af det kan kun ”spares op” over mange år. Men afhængig af en virksomheds markeder, kunder, ansatte, teknologi og så videre kunne en tilføjelse af et (meget) yngre medlem vise sig som en meget relevant og i den sidste ende ubetalelig tilføjelse.

For mange år siden arbejdede jeg i en virksomhed, hvor der opstod en heftig konflikt imellem bestyrelsen og medlemmer af direktionen, og konflikten endte med, at et yngre medlem af direktionen gik og smækkede med døren. Det fik den aldrende bestyrelses-nestor til at ytre noget om ung alder og manglende modenhed, hvilket gav følgende respons, som faktisk kunne være overskriften til denne klumme:

Det er ikke i sig selv en diskvalifikation at være ung, ligesom det ikke i sig selv er en kvalifikation at være gammel.

Tag den, og husk det, næste gang du skal rekruttere til en bestyrelse.

Annonce

Hvis man har rundet 57-58 år, er det selvsagt ikke ensbetydende med, at man ikke kan byde ind på relevant vis, også om digitale muligheder og klima, men lad os nu også være ærlige og slå fast, at på en lang række områder er udgangspunktet forskelligt, om man er 35 eller 65 år gammel.

Ole Bang Nielsen

Ole Bang Nielsen, 61 år og bor i Odense.

Partner i Lucas & Partnere, Virksomhedsmæglere.

Bestyrelsesformand i Titech Electric A/S og Smartkidz Aps.

Bestyrelsesmedlem i HCA Airport.

Frivillig i Early Warning-programmet.

Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm. direktør i Odense Sport & Event A/S.

Uddannelse: HD (A).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce