Annonce
Kerteminde

Søren Købmand: Skandaløst at kommunen ikke handler lokalt

Spar-købmanden ligger 700 meter væk fra plejecentret i Rynkeby. Alligevel må kommunen ikke lægge sine indkøb her. Det forarger Søren Købmand. Arkivfoto
Plejecentret i Rynkeby må ikke handle mælk, smør og rugbrød hos den lokale købmand. Men det hele hænger jo sammen - handel, arbejdspladser og bosætning, påpeger Søren Kragh Christensen fra Spar i Rynkeby

Rynkeby: Ifølge Krak.dk er der helt præcist 718 meter fra plejecenteret Dalsbo til den lokale Spar Købmand i Rynkeby. Men hvis plejecenteret løber tør for mælk, pålæg eller rugbrød til aftenens håndmadder, er det strengt forbudt at fylde indkøbskurven hos den lokale købmand.

Hele Kerteminde Kommune er nemlig underlagt Fællesindkøb Fyn. Her handler plejecentret Dalsbo for omkring 200.000 kroner om året i fødevarer. En omsætning som Søren Kragh Christensen, der driver Spar-butikken i Rynkeby går glip af:

- Jeg synes, det er skandaløst. Altså jeg overlever jo, men det er pricippet, jeg ikke forstår. Det hele hænger jo sammen. Hvis jeg er nødt til at fyre folk, går det jo også ud over kommunekassen. Lukker min butik, går det ud over bosætningen. Det er ikke for at være kværulant, men jeg synes bare, man skal lade pengene blive i kommunen, fortæller Søren Kragh Christensen.

Annonce

- Jeg synes, det er skandaløst. Altså jeg overlever jo, men det er pricippet, jeg ikke forstår. Det hele hænger jo sammen. Hvis jeg er nødt til at fyre folk, går det jo også ud over kommunekassen. Lukker min butik, går det ud over bosætningen. Det er ikke for at være kværulant, men jeg synes bare, man skal lade pengene blive i kommunen.

Søren Kragh Christensen, Spar Købmanden i Rynkeby

Købmanden handler også lokalt

For år tilbage blev der både lavet varm mad på plejecenteret i Rynkeby og handlet hos Spar-købmanden. I dag er både den varme mad og indkøbene centraliseret.

Leder af plejecentret Anne Schmidt-Nielsen håber helt personligt på, at byrådet vil lave systemet om:

- Vi laver morgenmad, smører rugbrød til om aftenen og bager kage, og alle de ting, vi bruger til fødevareproduktion, skal vi handle via cateringfirmaet. Vi må ikke handle lokalt. Hverken handle i Spar eller Brugsen. Og hvis kommunens indkøbsafdeling kan se, at vi handler uden indkøbsaftale, kan vi få en bod. Så det tør vi ikke, siger hun.

- Som privatperson er jeg da ked af det, for jeg mener, man burde støtte de lokale forretningsdrivende. Det kan være Spars overlevelse, at plejecenteret, skolen og dagplejerne handler dernede. Det er mange penge på et år for sådan en lille købmand. Det hele hænger sammen. Det er arbejdspladser i byen, det er nærmiljø og bosætning. De små forretninger gør jo, at man kan holde noget liv i landsbyen.

Købmanden selv handler også lokalt.

- Jeg køber ærter og kartofler hos Skovløkke Frilandsgrønt i Marslev, når det kan lade sig gøre, og jeg bruger for eksempel kun Mads Smed. Mads handler så også ved mig, siger Søren Kragh Christensen.

Søren Kragh Christensen er indehaver af Spar Købmanden i Rynkeby Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce