Annonce
Indland

Søren Gade langer ud efter Løkkegaard: - For mange er det den der lidt lalleglade tilgang til EU

Det er "klodset", når Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, siger, at partiet skal markedsføre sig som det mest pro-europæiske parti i Danmark. Det siger Søren Gade i et nytårsinterview med avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding. Ifølge den tidligere forsvarsminister giver det et "lalleglad" indtryk og sender et signal om, at man ikke lytter til befolkningens bekymringer.

EU: Vi er langt væk fra Christiansborg og endnu længere væk fra parlamentsbygningen i Bruxelles. Det er faktisk svært at komme længere væk inden for landets grænser. Vi er nordenfjords nærmere bestemt på Hotel Søparken i Aabybro i Nordjylland.

Søren Gade har inviteret til et møde i Venstres nordjyske europaudvalg. Omkring 20 mennesker er mødt om. Det er dem, der skal sikre, at han bliver valgt til Europa-Parlamentet 26. maj 2019.

Det er en pointe i sig selv for Søren Gade, at han er fra Jylland. Eller landbrug- og fiskeriland, som han kalder det. Selv efter en efterhånden lang karriere i København er det her, han har sine rødder. Det gør han opmærksom på igen og igen.

Søren Gade får ordet som en af de første. I dagsordenen står der, at han skal holde "et oplæg". Den noget intetsigende overskrift dækker over en gennemgang af de emner, Søren Gade har tænkt sig at gå til valg på.

Ved første øjekast helt udramatisk, men i takt med at den erfarne politiker får talt sig varm, står det klart, at det er alt andet end det.

Det er tydeligt, at Søren Gade vil markedsføre sig på en noget mere kølig EU-linje, end den, Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, har formuleret.

Det er ellers ikke meget, man har hørt fra Søren Gade, siden han fortalte, at han ville stille op til Europa-Parlamentet. Men det har der været en god grund til, fortæller han som noget af det første til de nordjyske venstrefolk.

- Jeg var blevet udråbt som idiot, hvis jeg gjorde det før landsmødet, og idiot, hvis jeg gjorde det under, for så havde jeg taget fokus fra spidskandidaten, fortæller Søren Gade.

Med "det" henviser han til interviewet, som han skal give til denne journalist, så snart mødet er slut. Interviewet, hvor han ruller sig ud som kandidat.

Annonce

Søren Gade

Navn: Søren Gade.Fødselsdato: 27. januar 1963.

Fødested: Holstebro.

Forældre: Skibsfører Poul Jørgensen og sygeplejerske Anna Gade Jørgensen.

Uddannelse: Uddannet sergent og løjtnant i Forsvaret samt økonom fra Aarhus Universitet.

Karriere: Har arbejdet i blandt andet Forsvaret, Færch Plast, Dansk Supermarked og Cheminova Agro A/S. Tidl. administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Politisk: Medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015. Forsvarsminister fra 2004 til 2010. Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2015 til 2018. Kandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.

EU's raison d'etre

Søren Gade er den kontante type. Han taler et sprog, de fleste kan forstå, og det virker ikke helt tilfældigt. Hvem vil ikke gerne være ven af folket.

Selv er han rundet af det danske forsvar. Han er trukket i uniformen ad flere omgange og var tjenestegørende i Mellemøsten under den første golfkrig. Han er uddannet sergent og løjtnant. Søren Gade var derfor også det naturlige valg som forsvarsminister under Fogh-regeringerne, en post han bestred i seks år, indtil jægerbog-sagen tvang ham til at trække sig.

Det er i dag otte år siden, men Søren Gade bærer stadig den ikoniske gule sløjfe i sit revers med sloganet "Støt vores soldater" tilknyttet. Det er da også i de hårde værdier, Søren Gade tager sit politiske afsæt til sin valgkampagne.

- Raison d'etre for EU ved det her valg, det er migration, indvandring, Frontex (den europæiske grænse- og kystvagt, red.) og de ydre grænser. Uanset hvad kommissionen og stats- og regeringscheferne måtte mene, er det det spørgsmål, der skal løses, fortæller Søren Gade som det første, da vi efter mødet får sat os ned i et stille hjørne.

- Skulle det ligefrem være grunden til, at EU eksisterer?

- Når jeg siger raison d'etre, lyder det dramatisk, og det er det også, for kan vi ikke løse det her, vil modstanden mod EU i visse dele af Europa bare stige. Konsekvensen er, at så tror folk ikke på kommissionen eller parlamentet, og så falder det jo fra hinanden, svarer Søren Gade og fortsætter.

- Folk kan jo godt huske, at vi med Schengen-samarbejdet åbnede de indre grænser, men lovede at passe på de ydre. Og det kulminerede som en løgn i 2015, da flygtningekolonner vandrede på motorvejene op igennem Europa. Folk tror ikke på politikerne længere, før vi har bevist, at vi kan løse det.

- Vi har det laveste antal asylansøgere i Danmark i ni år. Har EU ikke leveret?

- Du har ret i, at man har fået styrket Frontex, og man har fået Tyrkiet-aftalen. Men det jo kun noget midlertidigt. Frontex er kun blevet styrket med 10.000 mand, der skal flere til, fortæller Søren Gade.

Lalleglad og klodset

Mange af de ting, Søren Gade siger, er relativt mainstream. Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, har på lange stræk sagt meget af det samme. Men de to taler om Europa på to forskellige måder.

I et interview med TV2 i forbindelse med Venstres landsmøde, hvor Morten Løkkegaard var blevet valgt som sit partis spidskandidat, udtalte den tidligere tv-vært, at han nu skulle på landevejen og fortælle så mange som muligt, "at Venstre er Danmarks mest pro-europæiske parti".

- Hvad tænker du om det?

- Lad mig sige det på den pæne måde: Jeg kunne ikke finde på at sige det på den måde. Jeg synes faktisk, at det er en lille smule clumsy (engelsk ord for klodset, red.), det kan let misforstås, fortæller Søren Gade.

- Hvad er der at misforstå?

- Hvis du spørger mig, om jeg er glad for EU, om vi hører til i EU, siger jeg selvfølgelig ja. Men når du kommer med sådan et statement, hvis jeg hørte det ud af en kontekst, så giver det dårlige vibes for mange danskere. For mange er det jo den der lidt lalleglade tilgang til det, hvor det næsten er lidt ligegyldigt, hvad der kommer, så er det godt, bare det kommer fra EU.

- Men Venstre er vel et proeuropæisk parti?

- Jeg opfatter Venstre som en stærk fortaler for EU, og vi er blevet rige på grund af EU og ikke på trods af EU, men derfor skal man jo tænke sig om, hvis man vil opfinde nogle slogans, så må det jo godt ligesom afspejle den virkelighed, vi befinder os i.

- Læser du ikke lidt biblen som fanden gør?

- Jo, det håber jeg. Det er sikkert ikke sådan, Morten (Løkkegaard, red.) har ment det, men det er ikke et slogan, jeg kunne finde på at bruge.

- Er det udtryk for, at der er en politisk uenighed jer to imellem?

- Jeg ved ikke, om det er en politisk uenighed, men betoningen af, hvor vi lægger trykket i forhold til EU, og hvad vi mener om EU, det tror jeg vil være forskelligt, svarer Søren Gade og uddyber straks.

- Jeg synes ikke nødvendigvis, det er et succeskriterium at stå og slås med De Radikale om, hvem der kan mene mest om EU. Det der bliver jo ham (Morten Løkkegaard, red.) og Morten Helveg (spidskandidat for Det Radikale Venstre, red.), der skal bevise over for hinanden, hvem der nu er mest pro-europæisk, hvis det nu er et mål i sig selv. Og det mener jeg så ikke, at det er.

- Vi må tage folks bekymringer alvorligt

Søren Gade vender hele tiden tilbage til virkeligheden. Altså den virkelige virkelighed. Langt fra de bonede gulve på Christiansborg og i Bruxelles. Man må igen forstå, at han mener, han er tættere på den end så mange andre. Måske også tættere end Morten Løkkegaard.

- Det, vi mangler, er at tage folks bekymringer om EU-projektet alvorligt. Vi vil kun diskutere det, der passer os, og ikke det, som hr. og fru Danmark vil snakke om. Det tror jeg, at vi skal væk fra, forklarer Søren Gade og fyrer straks endnu en stikpille af sted.

- Også selv om nogen synes, det kan være irriterende at skulle lytte på, hvad der bekymrer folk, er det sjovt nok altid det, der vinder til sidst.

- Men bliver det ikke lidt fortegnet? Der bliver da lyttet til bekymringerne.

- Jeg kan huske, at jeg var med i en regering, hvor der blev grinet meget højt og flot af, at der skulle genindføres grænsekontrol. Det hånede mange DF'erne for. Men hvorfor har vi grænsekontrol i dag? Fordi det lige pludselig blev et emne ude hos hr. og fru Danmark. Hvorfor kom det så pludseligt? Fordi eliten ikke lyttede til dem. Det kan du projicere lige over på EU, og så kan du sige fuldstændig det samme. Hvis du ikke lytter, skal vælgerne nok finde hen til dem, der gider lytte, fortæller Søren Gade.

- Lidt en floskel

Det er ikke kun Morten Løkkegaard, Søren Gade lægger sig ud med, også de tos partiformand, Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren har således i denne regeringsperiode talt med større og større begejstring om EU-projektet. I en tale til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere på året proklamerede statsministeren sågar, at "danskerne er europæere af hjertet".

- Hvad tænker du, når folk siger, de er europæere af hjertet?

- Er det ikke bare en måde at sige et eller andet på, de er jo først og fremmest fra den nation, de nu kommer fra.

- Statsministeren har sagt, at danskerne er europæere af hjertet?

- Jo jo. Det er, fordi han skal ned i hjertet af Europa og være. Jeg synes, det er lidt en floskel, for de fleste er jo danskere, før de er europæere, svarer Søren Gade.

Ikke endnu en folkeafstemning

Også på et andet afgørende emne virker Søren Gade til at være uenig med Morten Løkkegaard og Lars Løkke Rasmussen. Spørgsmålet om det danske forsvarsforbehold.

Løkkegaard og Løkke har i det forgangne år med tiltagende styrke problematiseret, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet er afskåret fra at deltage i det voksende militære samarbejde i EU. Og i en tale til CSU's medlemmer i den tyske forbundsdag fortalte Løkke, at han håber, at forbeholdet "inden for få år" kan blive afskaffet igennem en folkeafstemning.

- Synes du forsvarsforbeholdet skal til afstemning?

- Jeg har selv været forsvarsminister i næsten seks år. Dengang levede vi med det. Og spørger du mig, om jeg synes, forsvarsforbeholdet er i vores interesse, så er det et klart nej. Men om det holder mig vågen om natten? Ikke en døjt, fortæller Søren Gade.

- Men hvis det ikke er i vores interesse, skal det vel væk hurtigst muligt?

- Jeg synes klart, at vi skal have afskaffet det på et tidspunkt. Men det vil kræve fuld fokus hen over midten i dansk politik. Vi kan ikke bare isoleret set gå ud og sige, at vi skal have fjernet forsvarsforbeholdet. Det kommer kun til at ske, hvis et bredt flertal i Folketinget vil gå ud og anbefale det. Og det hører jeg ikke mange andre partier sige lige i øjeblikket.

- Men hvis alle partier fedtspiller på den måde, bliver det jo aldrig til noget?

- Det kan du sige, men hvis vi gik ud og krævede en afstemning i morgen, så ville det blive et klart nej. Du er nødt til at have et meget bredt flertal til at anbefale det.

- Er tiden til en folkeafstemning?

- Jeg mener ikke, tiden er til det nu. Det er ligesom en kassekredit. Jeg mener, at vi skylder på kassekreditten i forhold til troværdigheden. Det, der får et ja igennem, er, når der er noget på troværdighedskontoen. Og der mangler vi lige at vise, at Frontex kommer til at virke, at de ydre grænser bliver beskyttet, at aftalen med Tyrkiet holder, svarer Søren Gade.

- Ikke en skid med leflen at gøre

Det virker unægtelig til, at Søren Gade mener, hvad han siger. Men mon ikke også den garvede politiker har blik for det vælgermæssige perspektiv? Meget tyder nemlig på, at der er stemmer i en mere kølig EU-linje.

Ved seneste valg til Europa-Parlamentet satte 465.758 danskere således deres kryds ud for Morten Messerschmidts navn og sendte derved det EU-skeptiske Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet med fire mandater. Venstre fik til sammenligning to. Denne gang er Messerschmidt ikke på stemmesedlen, og hans mange stemmer er derfor i spil.

- Du bruger mange kræfter på at lede efter hullerne i osten, hvorfor?

- Fordi det sjovt nok er det, folk går op i. Det er jo ikke det, du hører stats- og regeringschefer snakke om, det er jo sådan noget gris-noget, vi skal helst snakke om de store visioner, men der altså et stort korps af vælgere, der har andre ting, de går op i.

- Er det ikke populisme?

- Det kan du sige, men jeg mener det. Du må tro mig, når jeg siger, at det her ikke har en skid med leflen for vælgerne at gøre. Du kan ikke finde ét sted, hvor jeg ikke har ment det her. Og det siger jeg jo i kærlighed til en institution, som jeg har stor respekt for.

- Men hvis du er så glad for EU, hvorfor så ikke bruge mere tid på at tale om de gode ting? Er du ikke med at fordre en skepsis i befolkningen?

- Det har EU jo forsøgt. Det er lykkedes dem ikke ville snakke om problemerne i flere år, så de har jo prøvet den der vej, der hedder: Vi har ret, I har uret. Det har ikke virket. Så jeg synes netop, at den politiske bevægelse, vi ser i Europa, er udtryk for to ting. Nogen har ikke lyttet, og så er der rent faktisk kommet de problemstillinger op, som folk er bange for.

- Vi har jo hørt det før. Kandidater der er nok så skeptiske over for EU, lige indtil de sidder dernede?

- Nu er det jo ikke sådan et privat beskæftigelsesprojekt. Hvis jeg ikke troede på det, så kunne jeg jo bare lade være, og jeg gør mig heller ikke nogen illusioner om, at jeg kan ændre det hele. Men jeg må jo som minimum erkende, hvad det er, jeg vil arbejde for, hvis jeg kommer derned, slutter Søren Gade.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce