Annonce
Nordfyn

Søndersø fester igennem

Sidste gang, der blev holdt halfest i Søndersø Hallen, deltog 1000 unge. Og der er ingen grunt til at antage, at festfeberen er aftagende. Arkivfoto: Morten Stricker
Inden for de næste par uger vil sveden springe hos langt over 1000 mennesker i Søndersø Hallen. Ikke som et udslag af håndbold, badminton og andre gængse motionsformer. Men som den naturlige følge af, at de slippes løs på dansegulvet.

Søndersø: Skal der foranstaltes en kåring af den førende nordfynske festby, er det for tiden svært at komme uden om Søndersø. To gange inden for de næste par uger fester byen igennem, så det giver genlyd langt uden for byskiltene.

Størst bliver det, når en ny udgave af den tilbagevendende halfest for de unge holdes lørdag den 29. februar.

- Sidste gang havde vi 1000 deltagere. Flere må der ikke lukkes ind i hallen, så derfor har vi også nået vores maks, fortæller Nicky Lebæk, formand for eventudvalget i Søndersø Håndbold.

For at holde styr på antal deltagere udstyres hver gæst i al sin enkelhed med et armbånd, så det for arrangørerne bare er at tælle antallet af afsatte armbånd. Mens ungdomsfesterne tiltrækker deltagere fra et stort opland, henvender den årlige vinterfest for de voksne sig mere til festglade borgere i nærområdet.

Annonce

Nyt musikalsk koncept

Der er plads til 400 gæster. Spisning er inkluderet. Mandag havde billetsalget rundet de 300, fortæller Nicky Lebæk. Ønsker man at tilmelde sig, kan det stadig nås her først på ugen. Sidste år deltog 380. Efter flere år med Kim Larsen kopiband er det musikalske koncept denne gang ændret.

Frem på scenen kommer det fynske band Kort Varsel, der spiller "de bedste numre fra de sidste 50 år tilpasset publikummet. Vi er Danmarks gladeste orkester, og vi gør dine gæster til Danmarks gladeste gæster", som bandet selv udtrykker det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce