Annonce
Sport

Sønderjyske prygler pointløse KIF Kolding

Sportxpress/Ritzau Scanpix
KIF Kolding er uden sejr efter tre ligakampe. Mandag fik holdet store klø af Sønderjyske.

Den falmede håndboldmastodont KIF Kolding overlevede med nød og næppe i ligaen i sidste sæson. Men meget tyder på, at holdet også i denne sæson skal rode rundt i den tunge ende af tabellen.

Mandag aften var holdet på besøg hos Sønderjyske, som uden større besvær udspillede holdet fra Kolding og vandt med hele 36-23.

Dermed har KIF Kolding tabt sæsonens tre første kampe i ligaen og er uden point sammen med Nordsjælland Håndbold i bunden.

Sønderjyske har vundet to af de første tre kampe.

På intet tidspunkt i kampen var gæsterne foran, og allerede fra 7-6 begyndte sønderjyderne at åbne et hul på måltavlen.

Holdet trak fra til 12-7, og den afstand formåede KIF Kolding aldrig at gøre alvorligt indhug i.

Gæsternes forsvar var hullet som en si, og Sønderjyske scorede mål efter behag før pausen.

15 mål af KIF Kolding i de første 30 minutter er ganske hæderligt, men når man lukker 20 mål ind i den anden ende, hjælper det ikke ret meget.

Defensiven blev en smule bedre i starten af anden halvleg. Der blev tacklet hårdere, og målvogter Rickard Frisk fik bedre betingelser for at byde ind med redninger.

Til gengæld var skarpheden i angrebet blevet i omklædningsrummet, og derfor trak Sønderjyske yderligere fra. Og det defensive panser faldt også langsomt fra hinanden igen.

Efter godt 47 minutters spil var føringen fordoblet ved stillingen 29-19, og Sønderjyske cruisede storsejren i land mod et sløjt KIF Kolding-mandskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce