Annonce
Sydfyn

Søen skriger efter kvinder: - Vi går jo glip af halvdelen af talentmassen

- Hvis vi ikke også kigger til kvindernes side, når vi rekrutterer, så mister vi jo halvdelen af talentmassen, forklarer direktør for Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle.
I Danske Rederier vil man have flere kvinder ind i søfart. Hvis vi ikke rekrutterer kvinderne, går vi jo glip af halvdelen af talentmassen, mener direktør Anne Trolle, der også fortæller, at rederierne vil gøre mere for at fastholde kvinderne i faget.

Der kommer til at mangle danske søfarende i fremtiden, og begynder man ikke allerede nu at få flere kvinder ind i erhvervet, kommer man til at mærke det på branchen.

- Hvis vi ikke også kigger til kvindernes side, når vi rekrutterer, så mister vi jo halvdelen af talentmassen, forklarer direktør for Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle.

Derfor nedsætter arbejdsgiverforeningen en taskforce, der skal forslå konkrete mål og aktiviteter, så man kan arbejde målrettet på at få flere kvinder ind i erhvervet.

I dag er omkring to procent af alle søfarende kvinder, og det er ifølge arbejdsgiverorganisationen alt, alt for få.

- Det er jo rigtig sløjt, og vi går glip af rigtig mange gode mennesker. I forvejen kæmper vi, som alle brancher i Danmark, om det samme begrænsede antal unge mennesker, og der er stor konkurrence om dem, fortæller hun.

- Om de er mænd eller kvinder, er vi jo i princippet ligeglade med, men mere diversitet giver normalt også bedre dynamik, og det ser vi da som en sidegevinst.

Blandt andet nævner Anne Windfeldt Trolle en bedre omgangstone, bedre kultur på skibene og endda bedre tal på bundlinjen ved at få en mere lige fordeling mænd og kvinder.

Taskforcen skal arbejde indenfor tre fokusområder. De skal komme med anbefalinger til, hvordan man får flere kvinder ind på de maritime uddannelser, udarbejde løsninger til, hvordan man kan fastholde kvinderne på søen, og se på, hvordan man bedre kan holde på kvinderne i branchen.

Samtidig har Danske Rederier og Maritime Development Center (MDC), der er en klyngeorganisation af virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder indenfor det maritime, sammen igangsat samarbejdet "More Women at Sea", hvor rederierne, skolerne og branchens mange andre partnere skal gå sammen om at rekruttere flere kvinder til søen.

- Den primære årsag er, at vi gerne vil tiltrække dygtige unge mennesker, og dem ved vi i hvert fald også findes blandt kvinderne, fortæller hun.

Annonce

Kvinder i søfart

Det Blå Danmark beskæftiger omkring 60.000 personer, hvoraf omkring 12.000 arbejder indenfor skibsfart. Det svarer til 0,4 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Kvinder udgør omkring 2 procent af alle søfarende:

Lederne Søfart (navigatører): cirka 4 procent svarende til 100 ud af 2500 medlemmer

3F Sømændene (matroser): 2 procent svarende til 26 ud af omkring 1000 medlemmer

FOA Søfart (kommunale færgemedarbejdere): cirka 4 procent svarende til 8 ud af 200 medlemmer.

Metal Maritime (matroser, maskinmestre, navigatører, samt også catering-personale): cirka 30 procent svarende til omkring 1000 ud af 3000 medlemmer.

Maskinmestrenes Forening: cirka 1 procent af 8962 medlemmer.

Kilder: Søfartsstyrelsen, Lederne Søfart, 3F, FOA, Metal Maritime.

Fælles målsætninger

Interessen for at få flere kvinder ind i søfart er vokset de seneste par år, og i den blå verden har man søsat mange tiltag for at holde fast i kvinderne til søs. Anne Trolle nævner workshops, mentorordninger for de studerende og kvindelige rollemodeller, men trods de mange tiltag har Danske Rederier endnu ikke nogen målsætning for, hvor stor en andel kvinder, som de vil arbejde på at få ind i faget.

Det er målsætninger, der skal fastlægges i samarbejde med søfarts- og navigationsskolerne og de mange rederier. Anne Trolle mener ikke, at der skal være kvoter, men hun håber på, at de kan blive enige om nogle fælles mål, gerne inden sommeren.

- Vi vil gerne have nogle fælles målsætninger, som man forpligter sig til at arbejde hen mod. Vi vil ikke trække det ned over ørene på dem, men vi tror på, at det er vigtigt for os både at få rederierne og skolerne med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce