Annonce
Assens

Særudstilling i Toldstrups Hus

Preben Find foran særudstillingen i gården ved museet Toldstrups Hus. Udstillingen kan ses lørdag. Foto: Søren Plovgaard

Assens: Besættelsesmuseet Toldstrups Hus i Damgade i Assens har også koblet sig på Æblefestivalen, der løber af stablen de næste dage.

Under halvtaget i gården ved museet har Preben Find, der er formand for Toldstrupselskabet og drivkraften bag museet, sat en særudstilling op sammen med Margit Egdal fra Glamsbjerg. Særudstillingen kan ses lørdag den 13. oktober fra klokken 10 til klokken 16.

Det er en udstilling, der står på to ben. På den ene side kan man læse om og blive klogere på historien om Danmarks nationalæble, Gråsten-æblet, og på den anden side findes en udstilling om de mange russiske krigsfanger, der under Anden Verdenskrig flygtede enkeltvis eller i flokke over Lillebælt til blandt andet Assens, hvor de blev samlet i kolonier.

Det er uvist, hvor mange russiske krigsfanger, der landede på den vestfynske kyststrækning, men tilstrømningen kulminerede i 1918.

Det koster 50 kroner at se udstillingen i gården og museet Toldstrup Hus, og i anledning af Æblefestivalen serveres der æblekage for gæsterne. (SP)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce