Annonce
Nordfyn

Sårbar natur smadres og dyr risikerer at sulte ihjel: Dådyrbestand på Æbelø er eksploderet

Dådyr er store dyr med et stort behov for føde, så en stor bestand er hård ved naturen og mange steder også for landmændenes afgrøder. Arkivfoto: Michael Bager
Æbelø kan brødføde en bæredygtig dådyrbestand på omkring 125 dyr, men lige nu anslås det, at der er 1150 dådyr på og omkring øen. Samtidig med at mange dyr kan dø af sult til vinter, lider øens sårbare natur under de mange dyr.

Æbelø: I foråret 2017 kunne Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan der var fundet mindst 35 døde dådyr på Æbelø Holm. Dyrene var tilsyneladende døde af sult i løbet af vinteren og både øens ejer Aage V. Jensens Naturfond og det nordfynske hjortelav var enige om, at der skulle tyndes gevaldigt ud i bestanden for at undgå en lignende situation.

Den bæredygtige bestand som kan overleve på øen er sat til at være mellem 125 og 200 dyr.

I 2017 vurderede man, at der var mere end 400 dyr, som gumlede løs på øens sårbare natur. I foråret 2019 blev antallet af dådyr i naturfondens områder på Æbelø og i Langø Plantage talt med en særlig drone med varmefølsomt kamera, hvor man anslog, at der var 875 dyr.

I løbet af sommeren er bestanden endnu en gang eksploderet, så den med de nye kalve udgør omkring 1150 dyr. Dermed overstiger bestanden på Æbelø langt det anbefalede i fredningsbestemmelserne.

Selvom øen, Æbelø Holm og Dræet er fredet under den globale Ramsar-konvention, øen er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde, så er hele den specielle natur lige nu i alvorlig fare for at blive ødelagt. Den specielle underskov og Danmarks eneste kendte hjemsted for den store bille egehjorten bliver presset af de mange græssende hjorte.

Lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, Leo Jensen, er ikke i tvivl om skadernes omfang.

- Det er et eksperiment, der er gået helt galt. Uanset hvad, så er det ikke kønt. Vi står overfor, at Æbelø enten skal omdannes til et regulært slagtehus eller vi må erkende, at øens mangfoldige natur som vi kender den kan blive udryddet, lyder det fra DN-lokalformanden.

Han mener også, at en hård vinter kan betyde at et stort antal dyr vil bukke under for sult.

Annonce
- Det er et eksperiment, der er gået helt galt. Uanset hvad, så er det ikke kønt. Vi står overfor, at Æbelø enten skal omdannes til et regulært slagtehus eller vi må erkende, at øens mangfoldige natur som vi kender den kan blive udryddet.

Lokalformand i DN Leo Jensen

Mange dyr skal skydes

Hidtil har dådyrene været fredet på Æbelø Holm og Dræet, men for at komme det store antal dyr til livs har Aage V. Jensens Naturfond nu bedt Nordfyns Kommune om at få ophævet fredningen.

- Det ødelægger plantelivet og den naturlige udvikling af underskoven. Dermed også insektlivet, så det er afgørende, at bestanden af dåvildt nedbringes hurtigst muligt. Også af hensyn til at dådyrene ikke skal lide sultedøden, siger biolog i Nordfyns Kommune, Esben Terp Fjederholt.

En bestand anslås at vokse med cirka en tredjedel om året, når de nye kalve kommer til. Så for at nå ned på et niveau man kan styre, skal der skydes rigtigt mange dyr væk.

- Aage V. Jensens Naturfond har lejet jagten på deres jord ud, og lejeren har haft stor fokus på at skyde hundyr og kalve. At fjerne fødeapparatet er den mest effektive måde at bringe tilvæksten ned på, siger Esben Terp Fjederholt.

I den seneste jagtsæson er der skudt cirka 250 dyr, men for at nedbringe antallet skal man op på at skyde tæt på det dobbelte antal, mener biologen.

Målet med at ophæve fredningen på Dræet og Æbelø Holm er ifølge ansøgningen til fredningsstyrelsen at presse dyrene tilbage på Æbelø.

Dådyrene har ikke været længe om at lugte lunten. Når der er jagt på Æbelø fortrækker de til småøerne, hvor der ikke må skydes.

Forskning i dådyrs vandring

Hos Nordfyns Hjortelaug ønsker formand Allan Ulriksen, at der laves ny forskning i dådyrenes vandring. Hjortelavet har tidligere søgt midler hos Danmarks Jægerforbund til et forskningsprojekt, men fik afslag.

- Da man begyndte at sætte dåer ud på Nordfyn, vidste vi alt for lidt om, hvordan flokkene bevæger sig under danske forhold. Vi havde nogle ældre undersøgelser fra Sverige og Tyskland at læne os op af, men det afhænger jo i høj grad også af de lokale forhold, fortæller Allan Ulriksen, der har siddet i hjortelavet i mange år.

Nordfyns Hjortelaug holder møde i næste uge, hvor et af punkterne vil være at høre jægernes opfattelse af bestandens størrelse ude i lokalområderne.

- Vi er - efter min opfattelse - der, hvor bestanden ikke skal være ret meget større på Nordfyn. Derfor skal vi til at skyde nogle flere hundyr og kalve. Samtidig vil vi opfordre til at afholde fællesjagter på fastlandet og Æbelø, så man ikke bare presser dyrene fra det ene sted til det andet. Vi ved af erfaring, at det giver nogle gode jagter, når man arbejder sammen, siger Allan Ulriksen.

Dåhjortene (handyrene) kan som fuldt udvoksede let veje op til 120 kilo. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce