Annonce
Indland

Sådan vil vi bo: Flere end hver tredje fynbo drømmer om seniorbofællesskab

Vera Thestrup Hansen og Gurli Dong Laursen begge pædagoger, drømmer begge om at bo i et seniorbofællesskab, hvor de kan dele hverdagen med andre. De er skrevet op til en lejlighed i MiljøBos projekt i Odense Gamle Seminarium. Direktør Niels Pedersen viser dem gårdhaven. Foto: Vibeke Volder

Mere end hver tredje fynbo over 50 år drømmer om at flytte i et seniorbofællesskab. Flere steder på Fyn presser borgergrupper på for at få bygget denne form for seniorboliger.

Mange ønsker egen lille bolig og samtidig at være en del af et større fællesskab med eget fælleshus i seniorlivet. Det viser en undersøgelse, som Fyens Stiftstidende har gennemført i et panel af 599 fynboer over 50 år. 40 procent af dem svarer, at de godt kunne tænke sig at bo i et sådant seniorbofællesskab.

Samtidig er ventelisterne til mange af de eksisterende seniorbofællesskaber på Fyn lange, og flere steder kæmper borgergrupper og almene boligselskaber for muligheden for at bygge seniorboliger med plads til fællesskab.

Annonce

Pres fra hele Fyn

I alle kommuner på Fyn presser beboere på for at få etableret seniorbofællesskaber, og i nogle af kommunerne er konkrete initiativer på vej. Her eksempler:Kerteminde: Den gamle husflidshøjskole ved Kerteminde Nordstrand ombygges til almene lejeboliger suppleret med nye lejeboliger. I alt bliver 69 lejeboliger, og højskolens tidligere festsal ombygges til fælleshus. Over hundrede står på listen over interesserede. Boligselskabet FAB er bygherre.

Odense: Det private firma Miljø-Bo er på vej med et projekt i det tidligere Odense Seminarium, hvor 150 allerede står på interesselisten. Desuden er boligselskaberne Civica og FAB interesserede i at bygge nye seniorbofællesskaber, hvis der kan findes offentlige anlægskroner. En Facebookgruppe af borgere er dannet for at lægge et politisk pres, og da Ældre Sagen inviterede til debatmøde om seniorbofællesskaber, blev de 200 pladser til arrangementet revet væk.

Nordfyn: I tre år har borgere arbejdet på at få etableret et seniorbofællesskab på Fionagrunden i Bogense. Til det første møde i 2016 mødte cirka 90 seniorer op. Målet er et byggeri med 24 boliger og et fælleshus. Gruppen lægger vægt på, at byggeriet bliver alment, så huslejen kan holdes nede, men byrådet har afslået.

Middelfart: I Føns og Båring er etableret borgergrupper, der arbejder for at få et seniorbofællesskab. Også fra Strib, Harndrup og Brenderup har Boligforeningen Lillebælt fået ønsker om bofællesskaber. Generelt er interessen for almene seniorbofællesskaber meget stor, men det kræver kommunal medfinansiering på ti procent.

Nyborg: Ventelisten til det nye seniorbofællesskab Færgelejet er på 293, og interessen for projektet er massiv. Den tidligere kæmpeinstitution Strandvænget er solgt til 5E-Byg, der vil etablere 200 nye boliger og har luftet muligheden for at gøre nogle af dem til et seniorbofællesskab. En gruppe arbejdede i en periode på at få etableret endnu et seniorbofællesskab, men opgav.

Assens: Tommerup Andelsboligforening oplever meget stor interesse for foreningens kommende seniorbofællesskab på den gamle savværksgrund i Tommerup. Assens Byråd har sagt ja til at skyde fire millioner kroner i projektet i 2019, men der mangler stadig en godkendelse af lokalplanen

Faaborg-Midtfyn : Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) har planer om at ombygge det tidligere sygehus i Faaborg til boliger. Et seniorbofællesskab kan også blive en del af projektet.

Svendborg: Miljø-Bo indretter et seniorbofællesskab med 13 herskabelige lejligheder i den gamle amtmandsbolig på Tvedvej. 20 har meldt sig på listen. Seniorbofællesskabet Sofielund har 60 på venteliste. BSB bygger to nye bofællesskaber på Søkildevej i Svendborg bymidte og har allerede mange på interesselisten.

Det gælder blandt andet i Middelfart Kommune, hvor flere landsbyer arbejder for at få etableret seniorbofællesskaber. Boligforeningen Lillebælt får også mange henvendelser.

- En del ældre føler sig ensomme eller frygter at blive det, hvis de mister ægtefællen. Og så oplever jeg, at de sociale fællesskaber er ved at komme på mode, siger formanden for boligforeningen, Alex Gren.

Under Det Fynske Folkemøde i sidste weekend strømmede folk også til for at høre mere om boformen, og da Ældre Sagen i Odense inviterede til debatmøde om emnet i efteråret, blev de to hundrede pladser til arrangementet revet væk.

For ikke at få en for høj husleje ønsker mange borgergrupper seniorbofællesskabet opført som alment boligbyggeri, men det kræver, at kommunen vil betale ti procent af den samlede investering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];