Annonce
Indland

Sådan vil vi bo: Flere end hver tredje fynbo drømmer om seniorbofællesskab

Vera Thestrup Hansen og Gurli Dong Laursen begge pædagoger, drømmer begge om at bo i et seniorbofællesskab, hvor de kan dele hverdagen med andre. De er skrevet op til en lejlighed i MiljøBos projekt i Odense Gamle Seminarium. Direktør Niels Pedersen viser dem gårdhaven. Foto: Vibeke Volder

Mere end hver tredje fynbo over 50 år drømmer om at flytte i et seniorbofællesskab. Flere steder på Fyn presser borgergrupper på for at få bygget denne form for seniorboliger.

Mange ønsker egen lille bolig og samtidig at være en del af et større fællesskab med eget fælleshus i seniorlivet. Det viser en undersøgelse, som Fyens Stiftstidende har gennemført i et panel af 599 fynboer over 50 år. 40 procent af dem svarer, at de godt kunne tænke sig at bo i et sådant seniorbofællesskab.

Samtidig er ventelisterne til mange af de eksisterende seniorbofællesskaber på Fyn lange, og flere steder kæmper borgergrupper og almene boligselskaber for muligheden for at bygge seniorboliger med plads til fællesskab.

Annonce

Pres fra hele Fyn

I alle kommuner på Fyn presser beboere på for at få etableret seniorbofællesskaber, og i nogle af kommunerne er konkrete initiativer på vej. Her eksempler:Kerteminde: Den gamle husflidshøjskole ved Kerteminde Nordstrand ombygges til almene lejeboliger suppleret med nye lejeboliger. I alt bliver 69 lejeboliger, og højskolens tidligere festsal ombygges til fælleshus. Over hundrede står på listen over interesserede. Boligselskabet FAB er bygherre.

Odense: Det private firma Miljø-Bo er på vej med et projekt i det tidligere Odense Seminarium, hvor 150 allerede står på interesselisten. Desuden er boligselskaberne Civica og FAB interesserede i at bygge nye seniorbofællesskaber, hvis der kan findes offentlige anlægskroner. En Facebookgruppe af borgere er dannet for at lægge et politisk pres, og da Ældre Sagen inviterede til debatmøde om seniorbofællesskaber, blev de 200 pladser til arrangementet revet væk.

Nordfyn: I tre år har borgere arbejdet på at få etableret et seniorbofællesskab på Fionagrunden i Bogense. Til det første møde i 2016 mødte cirka 90 seniorer op. Målet er et byggeri med 24 boliger og et fælleshus. Gruppen lægger vægt på, at byggeriet bliver alment, så huslejen kan holdes nede, men byrådet har afslået.

Middelfart: I Føns og Båring er etableret borgergrupper, der arbejder for at få et seniorbofællesskab. Også fra Strib, Harndrup og Brenderup har Boligforeningen Lillebælt fået ønsker om bofællesskaber. Generelt er interessen for almene seniorbofællesskaber meget stor, men det kræver kommunal medfinansiering på ti procent.

Nyborg: Ventelisten til det nye seniorbofællesskab Færgelejet er på 293, og interessen for projektet er massiv. Den tidligere kæmpeinstitution Strandvænget er solgt til 5E-Byg, der vil etablere 200 nye boliger og har luftet muligheden for at gøre nogle af dem til et seniorbofællesskab. En gruppe arbejdede i en periode på at få etableret endnu et seniorbofællesskab, men opgav.

Assens: Tommerup Andelsboligforening oplever meget stor interesse for foreningens kommende seniorbofællesskab på den gamle savværksgrund i Tommerup. Assens Byråd har sagt ja til at skyde fire millioner kroner i projektet i 2019, men der mangler stadig en godkendelse af lokalplanen

Faaborg-Midtfyn : Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) har planer om at ombygge det tidligere sygehus i Faaborg til boliger. Et seniorbofællesskab kan også blive en del af projektet.

Svendborg: Miljø-Bo indretter et seniorbofællesskab med 13 herskabelige lejligheder i den gamle amtmandsbolig på Tvedvej. 20 har meldt sig på listen. Seniorbofællesskabet Sofielund har 60 på venteliste. BSB bygger to nye bofællesskaber på Søkildevej i Svendborg bymidte og har allerede mange på interesselisten.

Det gælder blandt andet i Middelfart Kommune, hvor flere landsbyer arbejder for at få etableret seniorbofællesskaber. Boligforeningen Lillebælt får også mange henvendelser.

- En del ældre føler sig ensomme eller frygter at blive det, hvis de mister ægtefællen. Og så oplever jeg, at de sociale fællesskaber er ved at komme på mode, siger formanden for boligforeningen, Alex Gren.

Under Det Fynske Folkemøde i sidste weekend strømmede folk også til for at høre mere om boformen, og da Ældre Sagen i Odense inviterede til debatmøde om emnet i efteråret, blev de to hundrede pladser til arrangementet revet væk.

For ikke at få en for høj husleje ønsker mange borgergrupper seniorbofællesskabet opført som alment boligbyggeri, men det kræver, at kommunen vil betale ti procent af den samlede investering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce