Annonce
Assens

Sådan stemte byrådet i Netto-sagen

Byrådet besluttede i et lille flertal på 15 mod 14, at Netto skulle blive i bymidten, hvor den ligger nu. Foto: Kim Rune

Efter at have været i byrådets tanker i næsten et år, besluttede byrådet i Assens Kommune sig onsdag aften: Et flertal ønskede ikke, Netto flyttede længere ud fra byen. Et byrådsmindretal ønskede mere dialog, inden en beslutning blev truffet.

Assens: Netto i Assens kommer fortsat til at ligge centralt i byen.

Det besluttede et flertal i byrådet, da 15 af de 29 byrådsmedlemmer stemte for, at Netto fortsat skulle være beliggende i Assens bymidte. 14 stemte imod forslaget (se faktaboks). Dermed blev det nøjagtigt, som også Fyens Stiftstindens rundringning til politikerne viste inden byrådsmødet onsdag: Netto får ikke brug for flyttekasserne.

Det havde i længere tid været et ønske hos Netto at flytte deres bygning til et mere fordelagtigt sted i byen.

I øjeblikket ligger Netto på Østergade 78 ved Assens bymidte skråt over for Rema 1000. Men for godt et år siden udtrykte butikken et ønske om at flytte omkring en kilometer længere væk, så de i stedet ville ligge på Fåborgvej 14-16 tæt på rundkørslen. En del af begrundelsen var, at det var trængt med plads på Østergade, og man ville lidt uden for byen, så man kunne udvide butikkens størrelse.

Det var der dog modstand mod fra flere sider i byrådet.

- Vi har allerede to gange tidligere sagt nej til, at butikker skulle flytte langt ud af byen, så hvis vi sagde ja nu, ville det være at forskelbehandle, sagde Karin Christiansen (V), og blev bakket op Lars Kristian Pedersen (V).

Annonce

Sådan stemte byrådet

Dette flertal ønskede ikke sagen behandlet og indstillede, der ikke skulle udarbejdes et kommuneplantillæg, der kunne muliggøre en Netto på Fåborgvej:Ib W. Jensen (V), Erik Klindt Andersen (V), Lars Kristian Pedersen (V), Karin Christiansen (V), Søren Steen Andersen (V), Elmer Philipsen (S - substitut for Charlotte Vincentz Petersen), Finn Brunse (S), Charlotte Kjær (S), Henrik Hansen (S), Sara Emil Baaring (S), Leif Rothe Rasmussen (S), Ashil Farokh (S), Berit Schaldemose (S), Kaj Alstrup (EL) og Poul Poulsen (R)

Imod dette stemte 14 medlemmer:

Flemming Risskov Jørgensen (SF), Mogens Mulle Johansen (SF), Knud Søby (V), Rie Nielsen (V), Nikolaj Leed Henriksen (V), Dan Gørtz (V), Henrik Mott Frandsen (V), Tine Grau Poulsen (V), Pia Offer Madsen (V), Jens Jakobsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Lars Kolling (DF), Betina Signe Stick (DF) og Ena Nørgaard (K).

- Den her sag skulle slet ikke være startet, sagde Poul Poulsen (R) under byrådsmødet, da han henviste til, at der var vedtaget en kommunalplan blot nogle få uger, før Netto sagen blev lagt på bordet sidste år. Foto: Kim Rune

Lyt nu til borgerne

Under byrådsmødet lagde Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) vægt på fremtidsplanerne i Assens' Vision 2030.

- Vi har selv sagt, at vi vil understøtte virksomheders mulighed for vækst i Assens Kommune, men nu kan vi ikke engang enes om bare at tage en dialog. Vi burde tage dialogen for at leve op til vores egen Vision 2030, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl til byrådsmødet.

Til det var der enighed blandt flere i forsamlingen.

- Vi siger jo selv, at vi vil lytte til borgerne, så lad os da gøre det og ikke lukke debatten ned, sagde Ena Nørgaard (K).

Som led i beslutningen var der lavet to undersøgelser af, hvad en flytning til Fåborgvej kunne få af konsekvenser for bylivet i midtbyen.

De to undersøgelser var dog modstridende i deres konklusioner, og blandt andet derfor ønskede dele af byrådet, at man gik i yderligere dialog, inden man træf en endelig beslutning om flytningen.

Mere dialog ville ikke skade

Hos flere af dem, der stemte for var der bekymring over, om en flytning ville betyde, at noget af aktiviteten i Assens bymidte ville forsvinde, fordi flere ville blive trukket ud mod Fåborgvej for at gøre deres indkøb. Det kunne risikere at få en negativ indvirkning på butikkerne i bymidten og deres chance for at overleve.

Det var Rie Nielsen (V) ikke afvisende overfor, men mente, at det var nødvendigt med flere og grundigere undersøgelser, før man traf en så vigtig beslutning.

- Jeg vil ikke kloge mig (på hvad, der er bedst for bymidten, red.). Ingen af os her har en pind forstand på det, og det eneste vi beder om er jo en udskydelse af beslutningen, sagde Rie Nielsen.

Med beslutningen om ikke at flytte Netto til Fåborgvej betyder det ikke, at der ikke kan ske ændringer alligevel. Der er tidligere i debatten argumenteret for, at Netto kan flytte andre steder hen eller prøve at udvide i sin nuværende beliggenhed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce