x
Annonce
Assens

Sådan ser diamantkonfirmander ud

Hanne B. Hansen, Barløse (t.v.), Jette Nøhr, Barløse Kirke, Poul Bæk, Barløse, Birgit Skjærbæk Jacobsen, Sandager, Inger Marie Secher, Barløse og Jonna Kongstad, Smejrup, mødtes søndag i Sandager Kirke for at fejre, de er blevet diamantkonfirmander. Foto: Martin Kloster
Gamle konfirmander fra Barløse og Sandager mødtes til diamantkonfirmation i Sandager Kirke søndag. Det blev nok engang et nostalgisk gensyn.

Sandager: Søndag var gensynets glæde for seks tidligere konfirmander i Barløse og Sandager. De fejrede sig selv som diamantkonfirmander og mødtes til gudstjenesten i Sandager Kirke.

- Vi mødtes allerførste gang, da Salbrovadskolen havde 50-års jubilæum. Vi fandt ud af, uanset hvilken kirke, vi var blevet konfirmeret i, at det var 5. april. Så blev vi enige om at holde guldkonfirmation, sagde Birgit Skjærbæk Jacobsen, der bor ved Hobro.

Det er 10 år siden i år.

- Så er vi mødtes én gang om året siden og så skulle vi selvfølgelig også mødes til diamantkonfirmation, føjede jubilaren til.

Inger Marie Secher, der kom fra Randers, kaldte gensynet "fantastisk".

- Jeg synes, det er som om, vi så hinanden i går, mente hun efter gruppens gensyn i kirken.

Men det var nu omkring 365 dage siden.

Poul Bæk, den eneste mand, synes, de gamle konfirmander skal holde sammen så længe, de kan, bemærkede han.

- For pludselig er vi jo væk med den alder, vi har. De få, vi er her, er så flinke at skrive til mig. Så derfor holder vi ved.

Annonce

- Vi mødtes allerførste gang, da Salbrovadskolen havde 50-års jubilæum. Vi fandt ud af, uanset hvilken kirke, vi var blevet konfirmeret i, at det var 5. april. Så blev vi enige om at holde guldkonfirmation ...

Birgit Skjærbæk Jacobsen, diamantkonfirmand.

Tur igen

Mange har meldt fra, andre gået bort. Men den lille, stærke kerne består, selv om de kunne have været lidt flere.

- Vi plejer at være et par stykker mere, men de skulle noget andet, sagde Poul Bæk.

Poul Bæks hustru, Jytte Bæk, er udnævnt som sekretær for gruppen. Hun sørger for nogle efter sigende fantastiske kringler. Og så husker hun også altid at fylde slikskålen, så selv dem fra Hobro og Randers ikke har en undskyldning for at holde sig væk.

Birgit Skjærbæk Jacobsen sagde, at mødet med de gamle venner er en af hendes tråde tilbage til Sandager, hvor hun både er født, døbt, konfirmeret og viet.

Inger Marie Secher havde svært ved at holde en tåre tilbage.

- Jeg bliver rørt ... hver eneste gang, jeg kommer ... til Barløse, sagde hun, mens hendes tale knækkede.

Normalt mødes de på bowlingcentret i Assens, men i år blev det i kirken. De skulle spise på La Posta i Assens.

Der er allerede planlagt en ny komsammen næste år i april.

- Så kører den igen, nævnte Poul Bæk.

Da snakker de igen om de gamle dage. Hvad de fik i gave bliver vendt igen-igen.

Poul Bæk fik en brevåbner. Birgit Skjærbæk Jacobsen fik et indgraveret sølvarmbånd. Inger Marie Secher fik to sølvlysestager.

Det kunne sikkert ikke imponere ungdommen i dag, som ikke sjældent får store gaver sat direkte ind på hævekortet.

Men diamanter får de nok ikke mange af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce