Annonce
Livsstil

Sådan kommer juletræerne til tops på Storebælt

Juletræerne består af en 6 meter høj mast, hvor der er monteret seks wirer med hver 4x12 og 2x10 styk LED-pærer. Lyskæderne et bygget op af B22-fatninger med Thomsons LED-mat kronepære 2,8W. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Når juletræerne traditionen tro bliver sat op på de 254 meter høje pyloner på Storebæltsbroen, spreder de ikke kun julestemning. De minder os også om, hvor stort et bygningsværk broen egentlig er.

En tradition. Det er det ord, driftsleder ved Storebæltsbroen, René Jensen, bruger om de lysende juletræer, der hvert år til december bliver sat på toppen af de 254 meter høje pyloner.

- Når vi går ind i julemåneden, kommer der lys på broen. Det giver lidt ekstra opmærksomhed omkring broen. De, der til dagligt pendler henover, har vænnet sig til den og opfatter den måske som en hurtig landevej, men når de ser lysene på toppen, kan det være de tænker: Nå ja, der er da i grunden også ret flotte pyloner, fortæller René Jensen.

Juletræer er måske nok for meget sagt. I virkeligheden består de af en seks meter høj mast, hvor der er monteret seks wirer med lyskæder med LED-pærer. Wirerne monteres i den ene ende på en glideramme som via snoretræk inde i masten, kan hæves og sænkes. Det er også gliderammen som stjernen, der består af to kraftige LED-lamper, monteres på. Den anden ende af wirerne fastgøres i pylondækket. Yderligere fire wirer sørger for stabilisering af masten.

Annonce
Wirerne monteres i den ene ende på en glideramme, som via et snoretræk inde i masten kan hæves og sænkes. Det er også gliderammen, som stjernen, der består af to kraftige LED-lamper, monteres på. Den anden ende af wirerne fastgøres i pylondækket. Yderligere fire wirer sørger for stabilisering af masten. Arkivfoto: Yilmaz Polat

En julet illusion

Der er flere grunde til, at det ikke er et træ. For det første er adgangsforholdene til pylonen ikke egnet til at kunne transportere så store ting som for eksempel et grantræ på seks meter. For det andet for at undgå en sikkerhedsmæssig risiko for at træet eller dele af det falder ned på kørebanen.

- For det tredje, så kan man ikke se forskel, når man kører på vejen. Der er mange, som rent faktisk tror, det er et rigtigt grantræ.

Forberedelserne inkluderet tager det omkring en dag at montere juletræerne, som de seneste tre år har haft LED-pærer som julelys. Masten bliver skruet fast på et beslag, der er boltet fast i pylonen. I alt fire stålwirer holder masten fast.

- Indtil videre har de klaret sig meget godt. Det værste, der kan ske, er, at den ene wire biver slået løs. Ellers står de grundigt fast deroppe, forklarer driftslederen, der også husker, at de lysende juletræer stod igennem orkanen i 1999.

- Det sjove er, at masten står midt på pylonen, hvor der er næsten vindstille. For når vinden slår ind på pylonen, går den lodret op.

Øverst på pylonerne er også monteret en vejrstation, kameraer og flylys. Fra 29. november får de selskab af juletræerne. For traditioner er til for at blive holdt i live.

- Der er sikkert mange kunder, der ville blive skuffet, hvis vi ikke satte dem op, fortæller René Jensen og nævner i samme ombæring, at han modtage beskeder fra folk, der kører over broen, hvis de kan se, at træerne ser anderledes ud, end de plejer.

Juletræerne tændes klokken 12 den sidste fredag før første søndag i advent. De slukkes igen den sidste hverdag i december.

Pylonerne er 254 meter høje. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Montering af de lysende juletræer på Storebæltsbroen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];