Annonce
Odense

Sådan kan det løses: Angst og hash afløst af handling og uddannelse

Problemet med sagsbehandlingen i nogle kommuner, er, at alle gør noget, men tingene bliver ikke koordineret. Opgaven er at få den unge til at blive en del af det fællesskab, han føler, han ikke tidligere er blevet anerkendt i. Lykkes det, søger den unge selv ind i et godt liv igen. Foto: Social Focus
Det er faktisk muligt at hjælpe drenge, der ikke har været i skole i lang tid, tilbage på rette vej. Her er et eksempel fra Nordsjælland.

- Hvis der ikke er skabt markante forandringer efter tre måneder, er der noget galt.

Som privat aktør er Peter Frøge nødt til at kunne vise resultater i arbejdet med unge, der har problemer med at komme i skole, et begyndende misbrug eller angst. Og han sætter også tid på, hvornår kommunerne, den unge og familien kan forvente at se resultater. Som han siger:

- Det er jo nemt at måle, om tiltagene fungerer: Er de unge kommet i skole igen, fungerer de godt socialt, er de kommet i gang med nogle gode fritidsinteresser, og er der voksne, de kan spare med, når der opstår problemer?

Hovedparten af Peter Frøge opgaver handler om drenge med problemer. Og for at få et indblik i metoden er her et eksempel med en dreng, som ikke havde været i skole i otte måneder, havde fået nogle venner, hans mor ikke var så glad for, samtidig med at han var begyndt at ryge hash:

- Jeg snakkede med den unge og familien om, hvad hans udfordringer var. Han var ked af, at hans far var død for år tilbage, og det fyldte meget i hans bevidsthed. Men når han røg hash, tænkte han ikke så meget over det mere. Til gengæld betød det, at han gradvist gled ud af skolen.

Peter Frøges opgave var at se på, hvad der var af ressourcer i familien, og hvad han skulle hjælpe med. Sammen med familien og kommunen lavede han en handleplan, som han var tovholder på, og begyndte at mødtes med den unge tre gange om ugen.

Som noget af det første fik den unge snakket med en psykolog om problemerne og de følelsesmæssige ting efter faderens død. Mindst lige så vigtigt var at få ham hurtigt tilbage til en skole, der matchede hans behov.

Drengen havde angst, og derfor tog Peter Frøge en snak med både familiemedlemmerne og lærerne om, hvordan de kunne håndtere det - f.eks. hvis han fik panikangst - men også hvordan de kunne støtte ham fagligt. Samtidig fik drengen kognitiv terapi med det mål at lære at håndtere sin angst.

- På den måde reducerede vi hans angst og dermed nødvendigheden for at ryge hash. Han kom i gang med at dyrke motion i takt med, at han kom tilbage i skolen, og samtalerne med psykologen hjalp også. Tre måneder efter jeg begyndte, var han tilbage i en ny skole og var i stand til at skabe nye venskaber her.

- Jeg har nu arbejdet med ham i halvandet år, og han har fået afsluttet sin 9. klasse og er kommet på teknisk skole. Han har stadigvæk angst, men det træner vi i at håndtere, fortæller Peter Frøge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce